Praktiserende læger: Hvem er det egentlig, der skal bestemme?

Det kommende folketingsvalg er lige om hjørnet. Et vigtig emne bliver, hvordan vores sundhedsvæsen skal bygges op i fremtiden

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lægeforening Sjælland skød i aftes valgkampen i gang. Valget skal være afholdt senest den 17. juni, og et af de helt store temaer bliver, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal se ud. En lang række politikere fra forskellige partier var inviteret til mødet, der fandt sted på Comwell i Køge.

Risiko for bureaukrati?

120 læger mødte op, og debatten tog udgangspunkt i regeringens nye sundhedsudspil. Dermed var fronterne trukket skarpt op fra begyndelsen. Et af de spørgsmål, der optog deltagerne i salen, var lægernes bekymring om, hvem det egentlig er, der kommer til at bestemme i det udspil, regeringen har fremlagt.  

- Når det gælder den specialiserede behandling, så bliver det Sundhedsvæsen Danmark, som bliver ledelse for alle fem regioner. Og så er der alt dét, der skal foregå hos de praktiserende læger og i kommunerne, hvor man skal forebygge indlæggelser og tage imod folk, når de kommer hjem fra hospitalet. Det skal vi styrke ved at have et sundhedsfællesskab omkring hvert af de 21 supersygehuse, og der skal sidde kommunalpolitikere, praktiserende læger og eksperter, sagde medlem af folketinget Bertel Haarder (V).

Risikerer vi ikke, at det drukner i bureaukrati? Kommer det til at handle om patienterne eller handler det blot om omstrukturering?

- Jamen, administrationen i regionerne bevares jo stort set. De får bare fælles ledelse. Det nye er sundhedsfællesskaberne, som skal sikre sammenhængen i det nære sundhedsvæsen. Det kan jeg ikke se skaber forvirring på nogen som helst måde, sagde Bertel Haarder, der selv har været sundhedsminister fra 2010 til 2011.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Et af de helt store valgtemaer bliver fremtidens sygehusvæsen. Lægerne vil vide, hvem det er der skal bestemme i den nye struktur.

Men den køber Socialdemokraterne ikke. De har på forhånd dumpet projektet og kalder det for ”ét stort skrivebordsprojekt”.

- Jeg mener, at vi kommer til at se en voldsom centralisering, og så får vi øget bureaukrati, hvis vi får flere lag ind i vores sundhedsvæsen. Hvis vi ser mod Norge, der lavede en sundhedsreform for nogle år tilbage, der kan man se en fordobling i antallet af administrative medarbejdere, og det er altså ikke det vores sundhedsvæsen har brug for, sagde Astrid Kragh (S), der var sundhedsminister fra 2011 til 2014.  

- Der er brug for mere nærhed, der er brug for mere tid, der bliver løbet for stærkt, og så er der helt klart brug for, at vi tager os bedre af de patienter, der lige nu cykler rundt mellem systemerne. Svingdørspatienter har vi jo simpelthen fået som begreb. Patienterne bliver udskrevet, mens de er for dårlige. Der bliver ikke taget godt nok imod dem, når de kommer ud. og de ender med at blive genindlagt. Det er jo dybt tragisk for dem og også meget dyrt for sundhedsvæsenet, sagde Astrid Kragh.   

To tidligere sundhedsministre, Astrid Kragh (S) og Bertel Haarder (V) deltog i debatmødet om fremtidens sygehusvæsen. Og de er alt andet end enige om, hvordan det skal se ud. 
To tidligere sundhedsministre, Astrid Kragh (S) og Bertel Haarder (V) deltog i debatmødet om fremtidens sygehusvæsen. Og de er alt andet end enige om, hvordan det skal se ud.  Foto: Morten Spuhr - TV ØST

Også manglen på praktiserende læger var på dagsordenen, og et forslag fra Socialdemokratiet om at tvinge de yngre læger ud i lægepraksis i et halvt år blev drøftet.

- Vi står i en virkelighed nu. hvor der er over 110.000 danskere, der ikke har adgang til deres egen praktiserende læge, og om ganske få år vil det tal være steget til næsten 300.000 danskere. Det er et kæmpestort problem for trygheden og for adgangen til hele vores sundhedsvæsen, sagde Astrid Kragh.  

Læs også
Få overblikket: Hovedpunkterne i regeringens sundhedsplan
Læs også
Få overblikket: Hovedpunkterne i regeringens sundhedsplan

- Derfor vil vi sige, at i en årrække indtil vi får uddannet nogle flere praktiserende læger, der skal der være en tjenestepligt, ligesom vi kender det fra forsvaret, hvor piloterne også skal bruge deres pilotuddannelse i forsvaret i nogle år, før de kan gå ud og flyve kommerciel flytrafik. Der siger vi også, at de nyuddannede læger, de skal være i praksis et halvt år for at afhjælpe lægemanglen, sagde hun.

Afviser ikke noget på forhånd

For Venstre ligger tanken om tvang ikke lige for, men Bertel Haarder anerkendte, at situationen er så alvorlig, at han ikke vil afvise noget på forhånd.

- Det med tjenestepligt, det kunne man jo gennemføre alle steder. Der er masser af virksomheder, der investerer i deres medarbejdere, hvorefter medarbejderne forlader virksomheden. Vi tvinger jo ikke medarbejderne til at blive, det er meget indgribende overfor den enkelte at sige, ”du er tvunget til at aftjene værnepligt bagefter”. Jeg synes, at problemet er så alvorligt, at man ikke skal afvise noget på forhånd. Men vi skal først og fremmest have flere uddannelsesstillinger, og vi skal gøre mere for at gøre det attraktivt, især indenfor psykiatrien, sagde Bertel Haarder.

Mangler klare svar

Efter mødet var Ulrik Hesislev, der er formand for de praktiserende lægers organisation i Region Sjælland tilfreds med mødet, men han havde stadig en oplevelse af at mangle nogle konkrete svar.  

- Der er mange gode intentioner og mange gode tanker. Men det bliver også lidt ukonkret, for helt nøjagtigt hvordan er det så, vi får løst de her problemer fremover. Jeg havde håbet at få klart svar på spørgsmålet om, hvem der bestemmer i den model, regeringen foreslår i sundhedsreformen, så man kan se en retning i det, men det synes jeg desværre ikke, at der var, sagde Ulrik Hesislev efter mødet. 

Regeringens forslag til en struktur for sundhedsvæsenet

Den nye struktur for sundhedsvæsenet får tre niveauer:

 

Det nationale Sundhedsvæsen Danmark, som skal ligge i Aarhus og skal stå for den overordnede koordinering af sundhedsområdet.

 

Der oprettes fem sundhedsforvaltninger, som skal have driftsansvaret for sygehuse og praksissektor. De følger de nuværende regionernes grænser. 

 

21 nye sundhedsfællesskaber, som kommunerne skal lede. De tager udgangspunkt i akutsygehusenes områder og skal ledes af sygehus, kommuner og almen praksis.

 


Nyhedsoverblik