Det vi har sammen

Præst udgav sig som ”sexysasha” i chat med ung dreng

Den pædofilitiltalte præst brugte et falsk alias til at chatte med en ung dreng på 16 år. Foto: TV ØST

I retten er det i dag kommet frem, at præsten brugte et falsk alias til at chatte med en ung dreng på 16 år.

- Du besøger jo ikke præsten mere. Det koster dig ikke noget at besøge ham. Hvorfor besøger du ikke engang din bedste ven?

Ordene kommer fra profilen ”sexysasha” afsendt til en dengang 16-årig jysk dreng i en chat på Boyfriend.dk i 2011. Bag profilen stod den pædofilitiltalte 47-årige præst fra Tømmerup.

Læs også Præst nægter seksuel tiltrækning af unge drenge: - Det begynder at klinge hult

Ifølge anklagemyndigheden brugte præsten den falske profil til at forsøge at overtale den unge dreng til at komme på besøg hos præstens i hans hjem. Drengen havde tidligere været på besøg flere gange, men så begyndte hans mor at sige nej til besøgene, ligesom også drengen selv gav udtryk for, at han ikke ønskede at have et seksuelt forhold til præsten mere. 

- Kan du ikke sige, at du skal lave havearbejde herovre, så du kan spare op til en tur til Rom? Jeg giver halvdelen af turen, skrev præsten til den unge dreng for at overtale ham til at lyve for sin mor.

Ville måske give et andet svar

Senere begyndte præsten så at skrive til drengen som ”sexysasha”. Den 16-årige troede ifølge den tiltalte præst, at personen bag profilen var en pornomodel, som opfordrede ham til at besøge præsten igen og optage videoer af seksuel karakter. Det havde præsten og drengen nemlig gjort ved tidligere besøg.

- Det kunne være, at han ville give ”sexysasha” et andet svar, end han ville give mig, fortalte præsten i retten.

- Jeg synes, det er vildt pinligt, og jeg har lyst til at grave mig ned. Jeg har udgivet mig for at være en anden person, og det er jeg bestemt ikke stolt af.

Men præsten havde brug for at tage en form for maske på, sagde han. 

Læs også Følg retssagen mod præsten fra Tømmerup: Mødte ung dreng gennem datingsite for homoseksuelle

- Som præst har jeg også haft brug for at have et andet liv, så jeg kunne trække mig væk og være en anden person, også indenfor det seksuelle. Der er mange personer, både indenfor kirken og sognet, der ikke ville synes om det her, sagde den 47-årige tiltalte mand.

Havde kontakt med flere forskellige

Præsten var oprindeligt kommet i kontakt med den 16-årige gennem datingsitet for homoseksuelle, Boyfriend.dk.

- Havde I sex, ville anklager Anja Liin vide.

- Det kan jeg ikke huske, men vi har været seksuelt sammen flere gange, forklarede præsten.

Men efter det seksuelle forhold stoppede, forblev de to venner, sagde den 47-årige mand i retten. De så angiveligt hinanden, indtil præsten blev arresteret.

Præsten slog også fast i retten, at han brugte datingsitet til at komme i kontakt med flere forskellige personer – også voksne. 

05:00

Her kan du få opsummeret, hvad der skete på første dag af retssagen mod en 47-årig præst fra Tønmmerup. Han er blandt andet tiltalt for seksuelle overgreb på flere mindreårige børn.

Luk video

Tip os Har du et godt tip?