Præst risikerer påtale efter dyreclairvoyant møde

Der kan være en løftet pegefinger på vej til Gislinge-præsten Dorthe Thaulov, efter et velbesøgt møde i Gislinge Kirke om kommunikation med afdøde dyr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når biskop Peter Fischer-Møller og Gislinges sognepræst Dorthe Thaulov i løbet af den kommende tid mødes til en snak om et møde om et velbesøgt besøg om dyreclairvoyance i kirken i Gislinge – så ender det efter alt at dømme med en påtale til sognepræsten.

Det vurderer teolog og tidligere rektor for Teologisk Pædagogisk Center, Eberhard Harbsmeier, til Kristeligt Dagblad.

- Jeg tror, at der til samtalen kommer en påtale, siger han til avisen. 

Gislinge Kirke
Læs også
Clairvoyant lod dem tale med deres afdøde kæledyr
Gislinge Kirke
Læs også
Clairvoyant lod dem tale med deres afdøde kæledyr

125 i møde

Der blev arrangeret et møde i kirkens sognehus med den dyreclairvoyante Ditte Young, der tilbød deltagerne at høre om dyreclairvoyance.

125 mennesker deltog i det tre timer lange møde, hvor de hørte om mulighederne for at tale med afdøde kæledyrs sjæle. På grund af den store interesse for mødet valgte man at flytte det fra menighedshuset til selve kirkerummet.

En vildtvoksende kirke

Eberhard Harbsmeier understreger dog, at han ikke mener, at sagen er så alvorlig som sagen om Anette Berg fra Vig, der modtog voldsom kritik for at have talt positivt om reinkarnation på TV ØST.

- Det er en interessant udvikling, hvor kristendommen bliver vildtvoksende, når flere og flere interesserer sig for den slags fænomener, siger han til Kristeligt Dagblad.


Nyhedsoverblik