Præst erkendte overgreb på barn: Menighedsrådsmedlem i chok

Foto: TV ØST

Et tidligere meningshedsrådsmedlem i Tømmerup Kirke fortæller, hvordan hun reagerede, da hun hørte om sexovergrebs-beskyldningerne mod byens præst.

Anklagerne om seksuelt misbrug af børn af præsten i Tømmerup Kirke ryster en af dem, der tidligere har været helt tæt på ham.

Hanne Vedberg var ifølge BT medlem af menighedsrådet, da den 46-årige præst kom til byen i og har kendt ham siden dengang.

- Jeg var i chok, da jeg hørte, hvad der var sket, siger hun, da hun taler med avisen om sin oplevelse af sagen.

Erkender misbrug af 13-årig

Den 46-årige præst har siden den 23. juni siddet varetægtsfængslet for seksuelle overgreb mod børn.

I retten i Holbæk erkendte han tirsdag at have haft samleje og anden kønslig omgang med en dengang 13-årige pige.

Den 13-årige pige stod frem og fortalte politiet, hvad der var sket efter tre afhøringer. Det fortalte pigens forældre tirsdag til TV ØST.

- Det er noget af det mest forfærdelige, man kan forestille sig overhovedet, sagde moren dengang.

Præsten er også sigtet for at have haft analt samleje og anden kønslig omgang med en 12-årig dreng.

Han skulle blandt andet også have tilbudt at betale for seksuelle ydelser og opfordrer drengen at sende ham nøgenbilleder.

Anklagerne mod drengen nægter han sig skyldig i.

- Jeg får en knude i maven

Ifølge BT skulle overgrebene mod børnene have fundet sted på præstegården.

Det tidligere meningshedsrådmedlem Hanne Vedberg bor lige overfor. Og hun er mærket af begivenhederne.

- Når jeg står og kigger på gården gennem mit vindue, får jeg en knude i maven. Jeg bliver helt dårlig  ved tanken om, hvad der er foregået så tæt på mit hjem, siger hun til avisen.

Siden sagen begyndte at rulle, har præsten selv valgt at begære sin afsked som præst i Tømmerup, og han er efterfølgende fratrådt.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App