Portræt af musikeren uden en ren tone: - Vi skulle lave rock and roll

Foto: TV ØST

Den prisvindende folkmusiker M.C. Hansen var egentlig fodboldspiller uden sangstemme. Mød ham i Udtryk torsdag aften på TV ØST.

Hvad gør man, hvis man gerne vil være sanger, men synger falsk? Man øver, øver og øver. Og så øver man sig lidt mere. 

Som barn og ung løb M.C. Hansen kun efter én ting: En fodbold. Og han var tilmed ret god til det. Som 15-årig blev han headhuntet til Næstved fra Faxe Boldklub, og som 17-årig skulle han begynde på klubbens superligahold. Men så slog han bak, stillede fodboldstøvlerne på hylden og kiggede sig om efter noget andet. Han havde nemlig behov for at ”fylde lidt mere i hovedet”.

Og så fik sangeren, der nu hører til på Jungshoved, M.C. Hansen, øje på, at det der med at spille guitar, det kunne også noget. Så han besluttede sig for, at han ville være sanger og musiker.

Vi skulle bare lave rock and roll, jo

M.C. Hansen

Problemet var bare, at han hverken kunne spille eller synge. Faktisk sang han decideret dårligt. Det så han dog ikke som nogen hindring; han gravede sin arbejdsdisciplin frem og begyndte at øve, øve og øve.

- Vi skulle bare lave rock and roll, jo, lyder det fra M.C. Hansen.

Verden rundt med en guitar

Øvelse gør som bekendt mester, og siden 2003 har M.C. Hansen været professionel musiker.

Han har rejst verden rundt med sin guitar og sine historier. Historier, der blandt andet tager udgangspunkt i personer, han kender eller har mødt. Han har spillet og spiller stadig med en lang række primært amerikanske musikere på turné både i udlandet og herhjemme, ligesom han spiller fast med Jacob Chano (trommer) og Nikolaj Wolf (bas). 

Læs også Nyt program på TV ØST går tæt på regionens kunstnere

I dag kan 40-årige M.C. Hansen kalde sig indehaver af en DMA Statuette i kategorien Årets Sangskriver inden for folk-genren. En pris, han fik i marts 2018 for sit album With Any Luck. Albummet rummer en sang af samme navn. Den handler om M.C. Hansens morfar, der var landpost og som døde på sin guldbryllupsdag foran familie og venner. Og den historie vækker altid opsigt, når han optræder rundt omkring på spillesteder. 

Se med, når vi tegner et portræt af M.C. Hansen i Udtryk, torsdag den 17. Maj klokken 19.50.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App