Portører i Region Sjælland strejker igen

Portørerne på Roskilde, Holbæk, Næstved, Slagelse og Nykøbing Falster Sygehus har mandag morgen besluttet at genoptage strejken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Både Roskildes, Holbæks, Næstveds, Slagelses og Nykøbing Falsters portører genoptager mandag morgen strejken. 

Det sker efter faglige møder mandag morgen blandt portørerne.

På Roskilde Sygehus fortsætter de strejken, fordi de i weekenden genoptog arbejdet i håb om, at politikere ville gå i dialog med portørerne. 

- Men det har de ikke gjort, og derfor fortsætter vi nu strejken, siger Gerhard Olsen til TV ØST. 

Gerhard Olsen fortæller, at der ikke er en tidshorisont på strejken, men at de forventer, at der sker noget senere i dag. 

Der har ikke været dialog mod portørerne

quote Der har ikke været en dialog og det er sådan set det, portørerne ønsker

Jens Dahl, tillidsrepræsentant, Slagelse Sygehus

Hos portørerne på Slagelse Sygehus har man også valgt at nedlægge arbejde endnu engang af samme årsag som Roskildes portører. 

- Der har ikke været en dialog og det er sådan set det, portørerne ønsker, siger Jens Dahl, tillidsrepræsentant. 

- Begrundelsen for strejken er derfor, at der ikke var kommet en henvendelse til portører i weekenden, hvor de jo genoptog arbejdet. 

Bliver dårligt behandlet

quote Vi har valgt at nedlægge arbejdet, fordi der stadig ikke er sket noget

Martin Olsen, talsmand, Næstved Sygehus

Næstveds talsmand fortæller, at de også har valgt at nedlægge arbejdet, fordi der endnu ikke er nogen, der har rettet henvendelse til dem. 

- Vi har valgt at nedlægge arbejdet, fordi der stadig ikke er sket noget og på grund af de vilkår og tvang, det sker under, siger Martin Olsen, talsmand for portørerne på Næstved Sygehus. 

- Det er måden, vi bliver behandlet på, der er afgørende. 

Koncern Service skal nedlægges

Blandt portørerne fra Roskilde Sygehus har de nedlagt arbejdet med krav om, at alle oplysninger kommer bordet, at Koncern Service nedlægges, at de kommer tilbage inder de lokale sygehusledelser og at Danske Regioner forhandler den nye erhvervsuddannelse for portører på plads. 

Krav som portører fra de andre sygehuse lægger sig op ad. 

Undtagen på Næstved Sygehus. Her tager man skarpt afstand for så rigide krav.

- Vi er ikke så firkantet. Vi havde bare håbet på en dialog, siger Martin Olsen.  

sygehus_1.jpg
Læs også
Hvad handler portørstrejken egentlig om?
sygehus_1.jpg
Læs også
Hvad handler portørstrejken egentlig om?

Nægter tvangsuddannelse

Portørerne her i regionen strejkede i sidste uge på grund af, at de ikke vil tvinges til at efteruddanne sig til serviceassistenter. Region Sjælland har nemlig besluttet, at portører og rengøringspersonale nu skal forenes til én gruppe - nemlig serviceassistenter. 

Og i onsdags den 7. juni modtog 22 portører et varslingsbrev, hvor de fik at vide, at de ville blive fyret, hvis de ikke tilsluttede sig efteruddannelsen. Det vakte vrede, og så begyndte strejken. 

Strejken bredte sig også til Region Hovedstaden, hvor portørerne sympatistrejkede for deres kolleger her i regionen. 

Der bliver afholdt faglige møder på samtlige sygehuse i regionen blandt portørerne mandag morgen. 

Grafik: Michael Vogelius
Grafik: Michael Vogelius
Læs også
Portører: Ny uddannelse er ikke god nok
Læs også
Portører: Ny uddannelse er ikke god nok

Nyhedsoverblik