Det vi har sammen

Pollen-sæsonen er startet: Birketræet er synderen

Dagens pollental for birk er målt til 152 i København. Foto: Colourbox

Mange danskere skal igen vænne sig til røde øjne og løbenæser. Antallet af birkepollen målt i luften har skudt pollen-sæsonen igang

Det lune vejr og de udenlandske birkepollen, der kommer med vinden, har sat gang i pollensæsonen for birk cirka en uge tidligere end normalt.

Det oplyser Astma-Allergi Danmark og DMI, der fra i dag varsler om pollentallene.

Allerflest allergikere er påvirket af pollen fra birketræer, og dagens tal for træet er målt til 152 i København mod 33 i Viborg. Det betyder, at mange danskere skal vænne sig til røde øjne og løbenæser.

Ifølge DMI er sæsonen for birk normalt kort og intens i tre til fire uger med flest birkepollen i luften i dagene omkring 1. maj.

Omkring en halv til hel million danskere lider af pollenallergi.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App