Politisk bekymring over forskellen på den behandling, ordblinde får

Ordførere fra regeringen og oppositionen forsøger nu at råbe undervisningsministeren op, efter TV ØSTs historier om ordblinde børn, som ikke har fået hjælp.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere politiske ordfører mener, at forskellen på den behandling, ordblinde får i de enkelte kommuner, er for stor.

- Jeg synes, det er meget beklageligt. For vi ved jo, det faktisk kan lade sig gøre, hvis man får de rette hjælpemidler og den rette undervisning, så kan man kompensere de elever, der har ordblindhed, så de får de samme muligheder som alle andre børn, siger Jakob Sølvhøj, undervisningsordfører fra Enhedslisten til TV ØST.

Hos Venstre mener undervisningsordføreren også, at det kan blive bedre.

- Jeg har taget kontakt til undervisningsministeren for at spørge ind til, hvad hun har af planer for at følge op. Det afventer jeg et svar på, siger Anni Matthiesen (V).

ordblinde_oliver3_0.jpg
Læs også
Minister bliver trukket ind i sager om ordblinde uden hjælp
ordblinde_oliver3_0.jpg
Læs også
Minister bliver trukket ind i sager om ordblinde uden hjælp

Uenighed om, hvorvidt en national handlingsplan er løsningen

Enhedslistens undervisningsordfører efterlyser en undersøgelse, der bredt kortlægger, hvad kommunernes indsats er. Og hvis indsatsen ikke er tilstrækkelig, må der laves en handlingsplan.

Men hos Venstre mener man noget andet:

- Jeg mener ikke en national handlingsplan er løsningen. Vi ved, at de her elever har brug for forskellig former for hjælp, siger Anni Matthiesen (V).

Ordfører er bekymret for børnene

Ministeriet offentliggjorde en stor undersøgelse for et halvt års tid siden, som viste, at er et enormt stort spænd mellem den hvor meget, kommunerne anvender den nationale test. Dem der har anvendt den mindst, gjorde det for 1 % af eleverne, og dem der gjorde det mest gjorde det for 15%. I den undersøgelse konstaterede man, at 2/3 af dem, der var blevet testet, som var ordblinde.

quote Det kan have den konsekvens, at der går børn rundt i klasserne på skolerne i nogle af vores kommune, som er ordblinde, men som ikke opdages

Jakob Sølvhøj, undervisningsordfører, Enhedslisten

- Derfor bekymrer det, når der er kommuner, der stort set ikke anvender den nationale test. Det kan have den konsekvens, at der går børn rundt i klasserne på skolerne i nogle af vores kommune, som er ordblinde, men som ikke opdages, siger Jakob Sølvhøj.

Det er Anni Matthiesen enig i:

- Det er bekymrende, fordi vi ved, at det er børnene, det går ud over. Hvis man ikke tager fat efter, man har lavet en ordblindetest på et barn, så risikerer man, at børn ikke får den hjælp, de har ret til. Det gør i sidste ende, at den dag de går ud af folkeskolen, kan de ikke hverken læse eller regne, siger hun.

Phillip Ordblind
Læs også
Ordblinde Phillip fik at vide, han var dårligt begavet og hjerneskadet
Phillip Ordblind
Læs også
Ordblinde Phillip fik at vide, han var dårligt begavet og hjerneskadet

Nyhedsoverblik