Politikreds offentliggør kort: Her kommer fotovognene til at stå i 2018

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har valgt otte vejstrækninger, hvor der vil blive lave fartkontrol mindst en gang hver uge hele året

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Let nu speederfoden. Sådan lyder opfordringen fra Sydsjællands og Lollandæ-Falsters Politi, der nu sætter navn på en række strækninger, hvor der særlig ofte vil være trafikkontroller i 2018.

Strækningerne er udvalgt, fordi de regnes som særlig farlige.

- Vi har valgt strækningerne ud gennem efter et længere analysearbejde, fortæller Erik Mather, leder af færdselsafdelingen hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Strækningerne kan ses i kortet herover, eller i listen herunder. Der kan zoomes i kortet.

På de følgende vejstrækninger, vil det være en god idé at lette trykket lidt fra speederen i hele 2018:

Sydmotorvejen E47 (Farøbroen – Rødby)

Vestmotorvejen E20 (Slagelse – Korsør) 

Østre Ringvej, Næstved, rute 14 (Parkvej – Køgevej)

Skælskørvej, rute 256 (Næstved Landevej – Skælskørvej)

Skælskørvej, rute 157 (Sorø – Dalmose)

Grønsundvej, rute 287 (Grønsundvej – Æblenæsvej)

Gedser Landevej, E55 (Nykøbing Falster – Gedser)

Nykøbingvej, rute 271 (Stubbekøbing – Nykøbing Falster)

Kritik af motorvejsstrækninger

Erik Mather er allerede blevet mødt med kritik af, at to at strækningerne er på motorvej.

- Jeg er klar over, at mange har holdninger til, hvor politiet bør have fartkontroller på motorvejene. Det er altså bare sådan, at alle analyser og statistikker viser, at det her i kredsen er på de to strækninger, der sker flest færdselsuheld, og de sker med meget høj hastighed og er dermed ekstraordinært farlige. Derfor sætter vi ind på motorvejene og opfordrer til, at folk kører efter loven, så vi slipper for uheld, understreger Erik Mather.

Mindst een gang om ugen

Færdselspolitiet kommer til at være på de otte strækninger mindst én gang om ugen hele året. Det kan være en fotovogn, en motorcykelbetjent med laser, en motorcykelbetjent, der stopper bilisterne eller en videovogn.

På netop strækningen på Sydmotorvejen mellem Farøbroen og Rødby har der mellem 2012 og 2016 været 50 uheld med personskade. Og i en del af dem, er der blevet kørt for stærkt oplyser Erik Mather.

Her var der fokus i 2017

I 2017 var der udvalgt seks strækninger, hvor der var fartkontrol mindst én gang om ugen.

Der var de udvalgte strækninger:

Køge – Præstø (Præstø Overdrev)

Næstved - Rønnede

Sorø – Uggerløse (omkring Stenlille)

Næstved – Slagelse (Vester Egesborg)

Næstved – Slagelse ( Sørbymagle)

Nykøbing Falster Omfartsvej

- Da vi startede i 2017 kørte 35 % for stærkt på vejen mellem Næstved og Rønnede. Da vi sluttede var tallet nede på 5,8 %. Og af de bilister, der kørte mere en 10 kilometer i timen for stærkt, var nærmest forsvundet, siger Erik Mather.

Og det er tal han er godt tilfreds med.

- Vi glemmer ikke strækningerne fra 2017, fordi vi sætter fokus på nogle andre i 2018. Men det er klart, vi ikke kommer til at være til stede så hyppigt som sidste år, siger Erik Mather.


Nyhedsoverblik