Politikerne er splittede om ny og større moské i Holbæk

Arkivfoto. Foto: TV ØST

En ny, større moské i Holbæk skaber uenighed i kommunen. På tirsdag skal kommunen tage stilling til, om der skal sættes gang i en lokalplan.

- Hele DF-gruppen kan ikke anbefale det her, uanset hvor de placerer sig i Holbæk.

Sådan lyder det fra John Harpøth (DF), der er formand for klima- og miljøudvalget i Holbæk Kommune.

For moskéen i kommunen, der indtil nu har ligget på Smithsvej 6 i Holbæk, har fået pladsmangel. Derfor har de søgt kommunen om tilladelse til at bruge området på K.P. Danøsvej 5 i Holbæk til formålet i stedet.

Og det skaber uenigheder i byrådet, skriver Nordvestnyt.

Umiddelbart har vi ikke noget imod, at de får lov at bygge en moské, hvis de overholder reglerne for byggerier

Karen Thestrup Clausen, medlem af klima- og miljøudvalget

- Moskéen er på Smithsvej, og der har de lov til at være, men i DF mener vi ikke, at der generelt er behov for flere moskéer i Danmark. Der er en kæmpemoské i Roskilde, og dér kan de søge til, siger John Harpøth til avisen.

Tager stilling tirsdag

Men anderledes lyder det fra Enhedslisten.

- Umiddelbart har vi ikke noget imod, at de får lov at bygge en moské, hvis de overholder reglerne for byggerier. Vi har også kirker, rigssale og andet for de forskellige trosretninger, og vi har religionsfrihed i landet, siger Karen Thestrup Clausen, medlem af klima- og miljøudvalget, til avisen.

Udvalget tager på tirsdag stilling til, om arbejdet med en lokalplan skal sættes i gang. 

Læs også En ny og større moske kan være på vej i Holbæk

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App