Et bredt flertal i Folketinget vil hæve minimumsstraffen for ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder fra et til to år.
Både regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet fastholder støtten til lovforslaget, selv om dommerforeningen advarer mod uforholdsmæssigt strenge straffe.
Dommerforeningen frygter ligesom Østre og Vestre Landsret, at politikerne fjerner dommernes skøn, skriver Jyllands-Posten.
- Når man indfører minimumstraf, gør politikerne sig til dommere, siger Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg til avisen.
Afviser kritik
Politikerne frygter flere ulykker som i Lyngby, hvor en 30-årig kvinde i november blev ramt af et vildfarent projektil fra kriminelle i skudveksling.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) afviser dommernes kritik.
- Kritiske høringssvar gør selvfølgelig altid indtryk, men jeg mener, at der er behov for at sende et klart signal til rocker- og bandemiljøet om, at vi ikke vil finde os i, at der bliver skudt i øst og vest på åben gade, siger han til avisen.
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, påpeger, at partiet fik fordoblet mindstestraffen fra et til to års fængsel i finanslovaftalen.
- Jeg lytter til de høringssvar, der kommer. Men jeg må sige, at det forandrer ikke noget for os. Vi ønsker at slå væsentligt hårdere ned på de rocker- og bandemedlemmer, der skyder i gaderne, siger Peter Kofod Poulsen til Ritzau.
54 skudepisoder gør indtryk
Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, mener, at "man skal passe meget på med minimumstraffe og kun bruge det på meget få områder, men intet kan undskylde, at man skyder på offentligt areal".
Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, er enig, selv om han er imod mindstestraf.
- Selvfølgelig gør bemærkningerne fra dommerne indtryk på os. Men det gør det også, at der var 54 skudepisoder i Danmark sidste år, siger han.
Lovforslaget behandles i folketingssalen i næste uge.