Politikere på kampdagen: Der skal kæmpes mod ulighed

1. maj er i fuld gang, og de fleste taler er skudt afsted. Politikerne mener nemlig, at der stadig er en kamp, der skal kæmpes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kaffe, sang og politik tilført en lille smule regn. Arbejdernes internationale kampdag er i gang, men er der stadig noget at kæmpe for i 2018? 

Det mener de fire socialedemokratiske politikere, som TV ØST har snakket med. 

maj2_3.jpg
Læs også
Mette Frederiksen til 1. maj: - Vi skal sikre bedre balance mellem land og by
maj2_3.jpg
Læs også
Mette Frederiksen til 1. maj: - Vi skal sikre bedre balance mellem land og by

Magnus Heunicke, Medlem af Folketinget, valgt i Næstvedkredsen 

Kampen mod uligheden er dagens tema for Magnus Heunicke.

Heunicke mener, at uligheden er blevet større over det seneste årti, og at der ikke blev gjort nok ved sagen, da Socialdemokratiet var i regeringen. Derfor skal der kæmpes endnu hårdere for, at det vil lykkes i fremtiden, hvis det står til ham. 

quote Uligheden skaber et usundt Danmark, og det er især dårligt for vores region (Region Sjælland, <em>red.</em>)

Magnus Heunicke (S), Folketingspolitiker

- Uligheden skaber et usundt Danmark, og det er især dårligt for vores region (Region Sjælland, red.), siger Magnus Heunicke. 

- Vi vil gerne prioritere, det vi er fælles om. De midler, vi har, skal bruges på de ældre, skoler og andre områder, der har brug for det. Der skal helst ikke komme flere skattelettelser, fortsætter han. 

1.maj_i_AnlaeggetSlagelse.jpg
Læs også
1. maj: Her kan du fejre kampdagen med politiske taler
1.maj_i_AnlaeggetSlagelse.jpg
Læs også
1. maj: Her kan du fejre kampdagen med politiske taler

Ifølge Heunicke kan man tage og føle på uligheden. De, der er svagest stillede, lever i kortere tid end de rigeste, og det bliver ikke bedre af, at der skæres i de midler, som ville kunne hjælpe den svageste gruppe på vej.

Heunicke nævner både ældreområdet og almene lejeboliger, som eksempler på steder hvor folk kommer i klemme.

- Der er mange, som bor til leje i almene lejeboliger. De har sparet op til renoveringer i rigtig mange år, og regeringen vil nu have disse borgere til at betale for tiltagene i ghettoudspillet. Det er ikke fair, siger Heunicke. 

Løsningen vil for Magnus Heunicke være at fordele midlerne anderledes, end man gør nu, og udfaldet skal helst føre til, at uligheden bliver mindre. 

Christina Krzyrosiak Hansen, Borgmester i Holbæk Kommune 

Borgmesteren i Holbæk Kommune vil gerne sende et signal til borgerne om, at der nu skal være styr på økonomien, og det skal blandt andet ske på folkeskoleområdet. 

- Jeg er bekymret for folkeskolen. Det er et vigtigt sted, hvor folk mødes på kryds og tværs, siger Christina Krzyrosiak Hansen. 

quote Jeg er bekymret for folkeskolen. Det er et vigtigt sted, hvor folk mødes på kryds og tværs

Christina Krzyrosiak Hansen (S), Borgmester i Holbæk Kommune 

- Lærerne er pressede, og forældrene sender i højere grad deres børn i privatskoler, fortsætter hun. 

Det er noget, borgmesteren gerne vil lave om på.

Derudover nævner hun, det pres eleverne i folkeskolen bliver udsat for i form af diverse tests gennem deres skoletid som værende et problem. 

Løsningen på denne problemstilling kan ifølge Christina Krzyrosiak Hansen eventuelt findes på et landspolitisk plan. 

- Man skal væk fra karakterræset og se udover målsætninger. Som elev skal man kunne lykkes med sig selv og det at være et sociale menneske. Det, tror jeg, vil resultere i højere karakterer i fremtiden. 

Brian Bressendorff, Folketingskandidat, opstillet i Vordingborgkredsen 

- Der er meget at kæmpe for, lyder det fra Brian Bressendorff. 

Brian Bressendorff mener dog, at fællesskabet har brug for en hjælpende hånd. 

- Vi har ofret fællesskabet mange steder - både politisk, men også i forhold til dem, der står os nærmest. 

quote Vi skal løfte hinanden, og vi skal alle bidrage til samfundet. Skolerne er især udfordret, i forhold til inklusionen af de elever der har det svært

Brian Bressendorff (S), Folketingskandidat

Bressendorff kommer blandt andet ind på folkeskoleområdet, som har været udsat for en sparekniv. Folkeskolen er ifølge Bressendorff også presset på fagligheden, og det er for ham ærgerligt at se, at privatskolerne bliver valgt til, når forældrene ikke er tilfredse.

180501_1_maj_fra_.jpg
Læs også
Lone fra Næstved fejrer 1. maj: - Vi kæmper for vores rettigheder
180501_1_maj_fra_.jpg
Læs også
Lone fra Næstved fejrer 1. maj: - Vi kæmper for vores rettigheder

At forældre eksempelvis vælger folkeskolen fra, kan Brian Bressendoff godt følge, men istedet for at flytte sine børn, synes han, at der skal findes løsninger til, hvordan man kan få dem til at blive. Af eksempler nævner han inklusionsprincippet.  

- Vi skal løfte hinanden, og vi skal alle bidrage til samfundet. Skolerne er især udfordret i forhold til inklusion, af de elever der har det svært. Det kan både være derhjemme, men også i forhold til det faglige. 

Ifølge Folketingskandidaten er et for stort fokus på dem, der har det vanskeligt. Et ansvar som politikerne skal tage på sig, men som privatperson kan man ikke slippe udenom. Bressendorff mener, at folk skal tage del i fællesskabet. 

Tanja Larsson, Folketingskandidat, opstillet i Faxekredsen

- Vi skal kæmpe i området, hvor vi bor. 

Tanja Larsson har i dagens anledning valgt at lægge fokus på de unge fra Sydsjælland i sine 1.maj-taler. 

quote Hvis man eksempelvis flytter uddannelsesinstitutionerne længere ud i landet, vil de unge ikke skulle bruge omkring 75 minutter på transport, og på den måde kan man få flere til at vælge uddannelserne til

Tanja Larsson (S), Folketingskandidat

- Forleden dag kunne man læse, at 25 procent af de unge i Faxe, Stevns og Vordingborg ikke er uddannet, og rigtig mange 10. klasser er ikke uddannelsesparate i Faxe, siger Tanja Larsson. 

Mange unge bliver ifølge Folketingskandidaten derfor tabt på gulvet efter folkeskolen. 

maj4_3.jpg
Læs også
Se billederne: Arbejdernes kampdag lokker folket til
maj4_3.jpg
Læs også
Se billederne: Arbejdernes kampdag lokker folket til

- Det er dem, vi skal leve af. Demografien viser os, at der kommer flere ældre til i fremtiden. Derfor skal de unge hjælpes på vej, siger Tanja Larsson.  

- Hvis man eksempelvis flytter uddannelsesinstitutionerne længere ud i landet, vil de unge ikke skulle bruge omkring 75 minutter på transport, og på den måde kan man få flere til at vælge uddannelserne til. 

Derudover har Tanja Larsson et ønske om at stoppe centraliseringen i samfundet. Hun ser gerne, at der bliver kortere mellem jobs på landet, der kan nedsætte pendlertiden for mange, men også at sygehusene kommer tættere på ydreområderne.


Nyhedsoverblik