Overvejer mindesten for Emilie Meng

Politikere i Slagelse Kommune overvejer at rejse en mindesten for den dræbte Emilie Meng.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En mindesten for Emilie Meng ved Korsør station kan være på vej.

Det skal politikerne i kommunens økonomiudvalg drøfte på mandag, oplyser borgmester Stén Knuth (V) til TV ØST.

Han ønsker dog ikke nærmere at udtale sig om sagen før mødet mandag.

Økonomiudvalget er i følge Lis Tribler (S) ikke bekendt med planerne og venter nu at se en dagsorden til udvalgsmødet, før de vil forholde sig til forslaget.

Ideen kommer fra det civile miljø omkring omkring Emilie Meng-grupperne og Natteravnene i byen. De ønsker at få et sted at mindes den dræbte pige, og hvor man ikke generer familien. Derfor har de henvendt sig til politikerne i sagen.

Emilie Meng forsvandt i juli måned efter en bytur. Hun blev fundet dræbt juleaftensdag.

Hun begraves torsdag ved et privat arrangement.


Nyhedsoverblik