Politikere kræver nødudgang i kontrakt om ny Storstrømsbro

Flere transportordførere vil have en nødudgang i kontrakten, hvis Vejdirektoratet lader italienske byggefirmaer stå for opførslen af Storstrømsbroen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis Vejdirektoratet lader to italienske byggefirmaer, der skal forsvare sig i en verserende sag om korruption i Italien, stå for opførslen af Danmarks tredjestørste bro, Storstrømsbroen, vil flere transportordførere have indbygget en nødudgang i kontrakten.

Det skriver Fagbladet 3F.

- Når der er faldet afgørelse i sagen med de italienske firmaer, skal vi have en mulighed for at komme ud af kontrakten.Vi skal ikke risikere at hænge på en kontrakt med et firma, der ikke er til at arbejde sammen med, siger SF's transportordfører Karsten Hønge til Fagbladet 3F. 

quote Vi kan se, hvad der er sket på andre byggerier, hvor der kommer italienske hovedentreprenører til Danmark

Karsten Hønge (SF), transportordfører 

- Vi kan se, hvad der er sket på andre byggerier, hvor der kommer italienske hovedentreprenører til Danmark. Derfor må vi ikke stå i en situation, hvor vi mangler handlemuligheder, siger ordføreren, der kræver en såkaldt musefældeklausul, som kan ophæve kontrakten med de italienske firmaer.

Prisskilt på 2,1 milliarder kroner

Karsten Hønge vil nu samle ordførerne i det magtfulde transportudvalg for at undersøge, hvordan det kan lade sig gøre. Han har opbakning fra Socialdemokratiet og Enhedslisten.

Det er Vejdirektoratet, der er bygherre på den nye Storstrømsbro. Den har et prisskilt på 2,1 milliarder kroner.

Ole Birk Olesen
Læs også
Ny Storstrømsbro: Politikere trækker i nødbremsen i sidste øjeblik
Ole Birk Olesen
Læs også
Ny Storstrømsbro: Politikere trækker i nødbremsen i sidste øjeblik

Fagbladet har tidligere afsløret, at to af de tre italienske entreprenørerfirmaer, der har vundet kontrakten på broen, skal forsvare sig i et igangværende retsopgør i Italien ovenpå en kæmpe korruptionsskandale i Venedig.

Condotte og Grandi Lavori Fincosit, som de to firmaer hedder, er heller ikke på de italienske myndighedernes hvidliste over firmaer, der er clearet for mistanke om mafiainfiltration.

I december besluttede Transportudvalget på Christiansborg at stoppe vejdirektoratet fra at skrive under på kontrakten med bygherrerne til den nye Storstrømsbro.

Efter et møde med transportudvalget i december besluttede transportminister Ole Birk Olesen (LA) at udskyde kontraktindgåelsen med de italienske brobyggere, og satte Kammeradvokaten til at undersøge sagen.

- Hvis der falder dom

Ifølge Morten Qvist Fog, der er chefkonsulent i Dansk Industri og specialist i udbudslovens bestemmelser om udelukkelsesgrunde, er det muligt for Vejdirektoratet at sikre sig en vej ud af kontrakten med det italienske konsortium.

- Hvis der falder en endelig dom, så er det noget, der kan tages højde for. Vejdirektoratet kunne have lavet en klausul om, at kontrakten ophæves, hvis vinderen af ordren i kontraktperioden får en dom for nogle givne forhold. 

Sådan ventes den nye Storstrømsbro til 2,1 milliarder kroner at se ud.

- I tilfældet her kan det eksempelvis være, hvis ordrevinderen får en endelig dom for korruption, der kan stille spørgsmålstegn ved virksomhedens egnethed. Sådan en klausul er der i nogle kontrakter. Det kan være en slags nødudgang for ordregiveren, siger Morten Qvist Fog.

Har mulighed for at bortvise italiensk konsortium

Lektor og forsker i udbudsret ved Syddansk Universitet Carina Risvig Hamer er enig i vurderingen.

- Vejdirektoratet kan godt medtage en klausul, der giver mulighed for at bortvise det italienske konsortium, hvis de bliver dømt eller får tildelt en bøde fra en domstol, siger Carina Risvig Hamer. 

John Brædder
Læs også
Guldborgsund-borgmester: Skred i tidsplan for Storstrømsbro vil være en skandale
John Brædder
Læs også
Guldborgsund-borgmester: Skred i tidsplan for Storstrømsbro vil være en skandale

Anlægschef i Vejdirektoratet Erik Stoklund Larsen forklarer, at det er en løbende proces, når der skal indgås kontrakt på store infrastrukturbyggerier.

Afventer redegørelse fra Kammeradvokaten

Han vil afvente redegørelsen fra Kammeradvokaten, som også kan indeholde anbefalinger til kontrakten, men er åben over for en 'eksklusionsparagraf':

- Det er klart, at situationen giver anledning til at arbejde med at få en formulering ind i kontrakten, så vi har styr på, hvad der skal ske, hvis høringerne i Italien skulle ende i en dom over et firma, der omhandler udelukkelsesgrundene (erhvervskriminalitet, red.).

- Jeg kan godt se for mig, at det kan blive en eksklusionsparagraf, siger Erik Stoklund Larsen. 

Selv om underskrivelsen af kontrakten nu er blevet udskudt, så er forberedelserne til det store byggeri på Madsnedø og Falster i fuld gang.

 


Nyhedsoverblik