Bassinerne skulle rumme millioner liter regnvand fra Sydmotorvejen – men de er groet fuldstændig til, og er ved at springe i mose. Derfor løber regnvandet nu i stedet ud over de omkringliggende marker.
TV ØST fortalte torsdag om problemerne med bassinerne langs Sydmotorvejen, der skulle forsinke regnvandets videre vej ud over Lolland – og nu vil Formanden for Teknik-, Miljø- og Ejendomsudvalget i Guldborgsund Kommune, Peter Bring-Larsen, gå ind i sagen. Det skriver avisen LandbrugØst.
- Det er simpelthen ikke godt nok, at der ikke er sket noget endnu, siger han til avisen. Det er Vejdirektoratet, der skal rense bassinerne op, og allerede før jul henvendte lokale sig til Vejdirektoratet for at få dem til at rense op.
Vejdirektoratet mener dog ikke, at problemerne løses med en oprensning, da bassinerne ligger nedstrøms. De mener derfor ikke, at det vil have en effekt at rense dem op. De vil derfor i første omgang kun rense ind og udløb på to bassiner op.