Politiker efter chefafgange: Vi skal have informationer hurtigere

To chefer i Holbæk Kommune har efter aftale med direktionen fået en fratrædelsesaftale med direktionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi skal have flere informationer hurtigere.

Sådan lyder kommentaren fra Michael Suhr (C) til TV ØST, efter det er kommet frem, at to kommunale chefer i Holbæk Kommune er blevet fritstillet i et år som led i en fratrædelsesaftale.

Og det handler om økonomien i kommunen, siger politikeren.

- Det er en supertanker, den her kommune. Den sejler meget, meget langsomt. Det tager tid at ændre kursen, siger han til TV ØST.

De to chefer er blevet fritstillet fra 1. december i år til 31. december næste år, hvilket svarer til grundvilkårene på lønaftalen for kommunale chefer. Det betyder som udgangspunkt, at de får et års løn, hvilket ligger i størrelsesordenen en million kroner inklusive pension per mand. Det skriver Nordvestnyt.

Michael Suhr mener, at flere politikere skal have indsigt i de politiske nøgletal i kommunen hurtigere.

- Det må være sådan, så de, der sidder i Økonomiudvalget får alle tal frem, når vi skal tage økonomiske beslutninger i kommunen, siger han.


Nyhedsoverblik