Politijagt endte galt - politibil udbrændte totalt

Arkivfoto. Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

En politijagt ved Faxe Ladeplads førte til, at både en 22-årig flugtbilist og en politipatrulje kørte galt.

En politijagt endte ved Faxe Ladeplads endte torsdag formiddag galt.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Selve politijagten opstod, da en af politiets hundepatruljer var i Faxe Ladeplads, og betjentene besluttede sig for at tjekke en bil, der kørte i Hovedgaden.

Føreren af bilen ønskede dog ikke at stoppe. Han satte i stedet i gear, og med høj hastighed kørte han ud af byen ad Hestehavevej. Med politiet lige i hælene.

Han fortsatte ad Kissendrupvej, til højre ad Vivedevej og til højre igen ad Tågerupvej, hvor han drejede af på en skovvej.

Men vejen var fedtet af nedfaldne blade, så bilisten mistede herredømmet over bilen og kørte ind i et træ. Herefter ramte politibilen den forulykkede bil, inden den kørte ind i et andet træ.

Stak af fra stedet

Bilisten stak efterfølgende af fra stedet, men blev anholdt klokken 11.50 af en anden politipatrulje, der var blevet tilkaldt.

Politibilen brød i brand ved uheldet og udbrændte fuldstændigt. Ingen af betjentene kom noget til, men de blev begge to kørt til et tjek på skadestuen.

Uheldsbilisten var en 22-årig mand fra Karise, som blev afhørt på politistationen i Næstved, inden han blev løsladt igen klokken 16.22.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App