Politiinspektør efter skudepisode: Ingen grund til bekymring

Foto: René Lind

Skyderiet i Næstved i nat var sandsynligvis banderelateret, så almindelige borgere skal ikke føle sig truet. Sådan lyder det fra politiinspektør.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi har i dag anholdt en mand efter et skyderi i Næstved i nat, hvor en blev ramt af flere skud.

Den anholdte har ifølge politiinspektør Kim Kliver tilknytning til bandemiljøet, og derfor mener politiet, at opgøret var banderelateret.

- Vi tager den her sag meget alvorlig og har sat gang i en stor efterforskning. Det er særligt alvorligt, når skyderiet foregår i det offentlige rum, siger politiinspektøren til TV ØST.

Uvist om der er flere gerningsmænd

Men selvom skuddramaet fandt sted på åben gade, så mener Kim Kliver ikke, at almindelige borgere skal føle sig truet i deres dagligdag.

- Det her opgør har rod i kriminelle kredse, så der er ikke grund til bekymring.

Politiet vil ikke oplyse, hvorvidt de leder efter flere mistænkte i sagen. Hele morgenen har den kriminaltekniske afdeling været i gang på gerningsstedet ved Rema 1000 på Parkvej for at lede efter spor i sagen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App