Det vi har sammen

Politiinspektør: Det er en usædvanlig stor narkosag

00:56

Det sker sjældent, at politiet ser så store narkosager som den, hvor de i september fandt 100 kilo amfetamin i en svensk bil ved Rødby Færge.

I september fandt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi 100 kilo amfetamin i en svensk mands bil ved Rødby Færge. Narkoen har på gadeplan en værdi på ikke under 10 millioner kroner.

Og det er sjældent, at politiet efterforsker så store narkosager, slår politiinspektør Kim Kliver fast over for TV ØST.

- Sagen er usædvanlig stor. Værdien og størrelsesordenen på narkoen er ikke noget, vi ser så ofte, siger han.

Men faktisk har politiet for nylig slået til mod et narkolaboratorium i Slagelse, hvor de fandt 50 kilo amfetamin og yderligere 50 kilo under produktion. Og den sag sammen med den nye fra Rødby Færge vidner ifølge Kim Kliver om, at politiet gør noget rigtigt i deres arbejde.

- Vores beslag viser, at vi har fokus på det, og det giver tydeligvis også gode resultaterm siger han.

Arbejdet sammen med udlandet

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har efterforsket sagen siden slutningen af september, men har først nu fortalt offentligheden om det. Og det skylder efterforskningsmæssige hensyn, slår politiinspektøren fast.

- Jeg kan ikke komme ind på detaljerne, for det giver sig selv, at så store mængder narkotika ikke bliver fragtet af personer, der ikke også har tilknytning til det organiserede kriminelle miljø, siger han og tilføjer:

- Vi har været nødt til at samarbejde med flere lande i den her sag. Så vores sene offentliggørelse bunder også i hensyn til vores internationale samarbejde.

Retsmøderne i sagen om den fængslede person er foreløbigt blevet afholdt for lukkede døre. Af den grund ønsker politiet ikke at fortælle mere om sagen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App