Det vi har sammen

Politiet efterforsker voldsom brand i Ringsted

Foto: Henrik Larsen

Politiet undersøger en voldsom brand i et autoværksted i Ringsted lørdag aften.

Den tunge sorte røg stod ud af autoværkstedet, hvor flere biler blev beskadiget af flammerne

Det var naboerne, som opdagede branden i autoværkstedet på Høm Møllevej sydvest for Ringsted og slog alarm til politiet lørdag aften kort efter klokken 20.00.

Da brandvæsnet fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning ankom til stedet, måtte de bruge et koben for at skaffe sig adgang til værkstedet, hvorefter de kunne begynde slukningsarbejdet.

- Vi ved ikke, hvordan branden er opstået, siger Lars Galasz, vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi. 

  Foto: Henrik Larsen

  Foto: Henrik Larsen

- Men en af bilerne stod til opladning, så der kan være tale om en kortslutning, det skal brandteknikere nu undersøge nærmere, tilføjer vagtchefen.

Ingen kom til skade ved branden, men flammerne efterlod sig dog flere skader på stedet. 

Læs også Autoværksted ramt af brand

Læs også Voldsom arbejdsulykke på bilværksted

Tip os Har du et godt tip?