Politiet undersøger stadig voldsomt trafikuheld: Flere kan blive straffet

To personer undersøges for narko- og spirituskørsel efter et voldsomt trafikuheld på Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet undersøger stadig voldsomt trafikuheld

To personer undersøges for narko- og spirituskørsel efter et voldsomt trafikuheld på Falster.

Otte ambulancer og en lægehelikopter blev mandag sendt til Falster, hvor et større trafikuheld på Gedser Landevej mellem Nykøbing Falster og Væggerløse havde fundet stedet.

Her var en personbil kørt over i modkørende vognbane, hvor den ramte en minibus og en anden personbil.

Ved ulykken kom fem personer til skade. Én blev fløjet med helikopter til Rigshospitalet i København, mens de andre blev kørt med ambulancer til Køge Sygehus og Nykøbing Falster Sygehuse.

Onsdag undersøger politiet stadig sagen, oplyser politikommissær Bo von Würden fra Lokalpolitiet i Nykøbing Falster til TV ØST. 

 
  Foto: Per Rasmussen
img_2992.jpg
Læs også
Gedser Landevej genåbnet efter større uheld
img_2992.jpg
Læs også
Gedser Landevej genåbnet efter større uheld

- Vi afventer svar på blodprøverne fra de to personer, der var i personbilen, som kørte over i den modsatte vognbane, siger Bo von Würden.

Venter flere uger på svar

Der kan gå flere uger, før politiet har svaret på blodprøverne.

- Når vi har svarene på prøverne, så kan vi se, om noget eventuelt skal straffes, siger Bo von Würden

Politikommissæren kan ikke sige noget præcist om de tilskadekomnes tilstand, men umiddelbart er ingen i livsfare.

Gedser Landevej blev spærret for al trafik, da redningsmandskabet var på stedet. Vejen blev åbnet igen kort efter klokken 19.00.


Nyhedsoverblik