Politiet undersøger død person fundet i Korsør: Kan være mistænkeligt

En død person blev tirsdag bjerget op af vandet i Korsør Havn. Politi og embedslæge skal nu fortage et ligsyn af manden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 65-årig mand, som har været forsvundet i omkring fem uger, blev tirsdag eftermiddag fundet død i Korsør Havn.

Liget af den 65-årige mand, der drev rundt i vandet, blev opdaget af borgere, der befandt sig på havnen. De slog alarm til politiet kort før klokken 16.00.

- Det ser ud til, at det er en person, der har ligget i vandet i længere tid. Liget blev opdaget her til eftermiddag, og blev hurtigt bjerget op af vandet, sagde vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tirsdag til TV ØST.

Politiet ved endnu ikke, hvorfor den 65-årige er endt i vandet. Derfor skal politiet sammen med embedslægen nu foretage et ligsyn af manden. 

død ´person korsør
Læs også
Død person fundet i Korsør
død ´person korsør
Læs også
Død person fundet i Korsør

- Når vi har sådan nogle sager, så holder vi altid et ligsyn sammen med embedslægen og ser, om der kan være noget mistænkeligt ved sagen, fortæller vagtchef Anders Mikkelsen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi onsdag morgen til TV ØST.

Politiet mistænker dog ikke, at der ligger en forbrydelse bag.


Nyhedsoverblik