Politiet undersøger en lille dam i Korsør

Efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen

Politiet eftersøger fire haveforeninger i nærheden af Korsør Station. Ruten kan være den vej, Emilie Meng gik, inden hun forsvandt.

Eftersøgningen af den forsvundne Emilie Meng fra Korsør fortsætter. 

Politiet er i dag rykket ud til fire haveforeninger i Korsør tæt ved Korsør Station. Emilie Meng kan nemlig have valgt at gå denne vej hjem, da hun forsvandt klokken fire om natten den 10. juli.

- Politiet vil i dag og i morgen afsøge et område syd for banegården i Korsør i et kolonohaveområde, som vi tidligere har gennemsøgt, men som vi nu gennemsøger igen i håb om at finde spor efter Emilie.

Det fortæller vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen i en Facebook-video til Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Undersøger en lille dam

Onsdag formiddag oplyser politiet, at de nu undersøger en lille dam, der ligger i området.

- Der kommer hele tiden gode råd og tips til eftersøgningen via de digitale platforme, og det takker vi for. For nuværende kan vi sige, at vi er ved at undersøge en lille dam, der ligger i området. Gennemsøgningen går efter planen. Hunde og betjente afsøger hver enkelt kolonihavehus og de tilhørende grunde. Vi fortsætter afsøgningen i eftermiddag og i morgen som planlagt, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.

Retter henvendelse til alle beboere 

Den store aktion betyder, at der vil være meget politi i området onsdag og torsdag.

- Politiet vil være massivt til stede, og der vil blive rettet henvendelse til alle beboere ude i området, siger Søren Ravn-Nielsen.

I videoen herunder kan du se, hvad efterforskningsleder Søren Ravn sagde i forbindelse med den store eftersøgning.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App