Det vi har sammen

Politiet søger vidner til mystisk bilbrand ved shelterplads

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4. Foto: Rigspolitiet

​Politiet søger vidner til en bilbrand nær Sorø. Bilen har angiveligt været brugt ved flere indbrud.

Brandfolk fra Vestsjællands Brandvæsen rykkede tidligt torsdag morgen ud til en bilbrand nær Sorø.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den brændende bil stod på Anagervej ved en shelterplads nordvest for Sorø

- Bilen har været brugt til et par indbrud rundt omkring, så det er nok derfor, at den er blevet brændt af, siger Søren Østervig, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Søger vidner

Der blev ifølge politiet ikke set nogen personer i området ved shelterpladsen.

- Det var kun en person på vej til arbejde, der så bilen brande, siger Søren Østervig.

Politiet skal nu undersøge sagen nærmere, og derfor vil de gerne i kontakt med eventuelle vidner.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App