Det vi har sammen

Politiet søger vidner til brand i dækcenter

På adressen, der ifølge politiet er et tomt dækcenter, fandt brandvæsnet et bål, som af ukendte årsager var blevet tændt på bygnings betongulv. Foto: Google streetview

Af endnu ukendte årsager blev der tændt bål i et tomt dækcenter i Ringsted. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner.

Kort før klokken 20.00 mandag aften rykkede brandfolk fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning ud til en brand i en industribygning på Ørnevej i Ringsted.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

På adressen, der ifølge politiet er et tomt dækcenter, fandt brandvæsnet et bål, som af ukendte årsager var blevet tændt på bygnings betongulv.

- Der er åbenbart nogen, som har opholdt sig i bygningen og tændt et bål, oplyser politiets vagtchef til TV ØST og tilføjer:

- Men det lader ikke til, at personen ville brande bygningen af med det bål. 

Læs også Industribranden i Korsør er endelig slukket

Bålet gav ingen skader på bygningen, men alligevel vil politiet gerne høre fra eventuelle vidner, som kan bidrage med oplysninger i sagen.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App