Politiet søger stadig vidner efter hjemmerøveri

Der er ikke kommet mange henvendelser til politiet, efter de søgte vidner til et hjemmerøveri af en 69-årig kvinde natten til torsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet søger stadig vidner.

Natten til torsdag vågnede en 69-årig kvinde i sit hjem på Møllevej i Stensved, da to gerningsmænd brød ind i hendes hjem. 

Gerningsmændene holdt den ældre kvinde fast, mens de gennemsøgte hjemmet for værdier. Derfor søgte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vidner, der havde set noget den nat. 

- Vi søger stadig vidner, så vi hører meget gerne fra folk, der kan have set noget, siger Ole Hald, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Læs også
69-årig kvinde udsat for hjemmerøveri
Læs også
69-årig kvinde udsat for hjemmerøveri

Ingen henvendelser endnu

Men selv om politiet torsdag søgte vidner, har de endnu ikke modtaget nogen.

- Der er ikke kommet nogen henvendelser fra vidner i løbet af natten, siger Ole Hald.

Den 69-årige kvinde kom ikke fysisk til skade ved hjemmerøveriet, lød det fra politiets vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen torsdag.

- Hun er ikke kommet fysisk til skade, men det er alvorligt, at man sådan bliver holdt tilbage af fremmede i sit hjem.

Røverne fik fat i kontanter og en ring, inden de stak af.

Signalement

  • Yngre mænd
  • Cirka 20-25 år
  • Mellemøstligt udseende
  • Begge spinkle af bygning
  • Cirka 175-185 centimeter høje.
  • De var begge iført mørke hættetrøjer og cowboybukser og talte dansk med udenlandsk accent.

Har du oplysninger i sagen, så kontakt politiet på telefon 1-1-4. 

I nat ved tre-tiden blev en 69-årig kvinde udsat for et røveri i sit hjem på Møllevej i Stensved - nær Vordingborg. To yngre mænd brød ind. De holdt kvinden fast, mens de gennemsøgte huset. Kvinden kom ikke til skade ved overfaldet, oplyser politiet. Tyvene forsvandt med en ring og et mindre pengebeløb.

Nyhedsoverblik