Politiet søger særligt vidne i brandsag

I slutningen af maj brændte en købmandsforretning i Kalundborg. Nu søger politiet et bestemt vidne i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sent om aftenen den 25. maj 2018 stod købmandsforretningen City Market på Slagelsevej i Kalundborg i flammer.

Branden var påsat, og politiets efterforskning har ført til, at to personer er blevet varetægtsfængslet i sagen.

Men før sagen gøres helt færdigt, vil politiet gerne snakke med isæt ét bestemt vidne. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Det er en ung mand, der kom forbi forretningen, da branden blev anmeldt til alarmcentralen. Han hjalp til, da ejendommen skulle evakueres på grund af den voldsomme ild.

Den unge mand beskrives som:

  • Formentlig dansk
  • 25-30 år gammel
  • Lidt kraftig af bygning
  • Iført sort jakke og mørke jeans

Vidnet kan sidde inde med vigtige oplysninger, som politiet kan bruge i deres efterforskning. Manden hjalp også anmelderen af branden med at holde hendes hun og passe på hendes to poser, mens hun hjalp med at evakuere bygningen.

Søger også kunder fra den aften

Foruden den unge mand søger politiet også kunder, der var i forretningen den 25. maj – specifikt i tidsrummet mellem klokken 21 og 22 eller senere samme aften.

Branden i købmandsforretningen opstod i et baglokale, og ifølge Kalundborg TV, førte branden til en røggaseksplosion, som kunne mærkes i store dele af ejendommen. Loftet faldt desuden ned flere steder, og butikken blev efterladt med store røg- og vandskader, selvom brandvæsnet hurtigt fik bugt med ilden.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik