Politiet sigter to unge mænd for vold og uro i Haslev

Politiet har nu sigtet to unge mænd for vold og uro i Haslev by. Samtidig har de fået zoneforbud, så de ikke må være i Haslev centrum.

Efter uro og vold i nattelivet i Haslev har politiet nu sigtet to mænd for vold.

Begge mænd har samtidig fået et zoneforbud, så de ikke må opholde sig i det centrale Haslev de næste 30 dage.

- Med dette tiltag ønsker vi at sende et klart signal om, at vi ikke vil tolerere utryghedsskabende adfærd i nattelivet, siger vicepolitiinspektør Allan Holm i en pressemeddelelse.

Sigtelsen kommer som følge af, at politiet har haft en øget patruljering i Haslev, efter utryghed i byen. Her har politiet haft fokus på en gruppe unge mænd, som angiveligt står på urolighederne i Haslev.

SSP-medarbejdere skal skabe tryghed

Faxe Kommune har på baggrund af urolighederne i Haslev valgt at indsætte SSP-medarbejdere i nattelivet. To medarbejdere vil derfor være til stede i byen fra klokken 22 indtil 02 fredag og lørdag frem til uge 49. 

SSP-medarbejderne får blandt andet til opgave at være opsøgende i forhold til observationer, udsagn og hændelser. De skal samtidig være dokumenterende i forhold til grupperinger – også blandt unge der udviser positiv adfærd.

- Jeg er overbevist om, at SSP-medarbejdernes større synlighed i bybilledet vil skabe en øget tryghed, siger René Tuekær, formanden for Faxe Kommunes SSP-styregruppe, i en pressemeddelelse. 

Læs også Efter uro: Kommune sætter SSP-medarbejdere ind i nattelivet

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App