Politiet sætter ind overfor utryghed i Haslev: - Det skal ikke nå at udvikle sig

Det er blandt andet på Jernbanegade i Haslev, at de unge ofte har skabt uroligheder. Foto: Google Maps

Politiet er synligt til stede i Haslev by for at undgå, at de unge igen skaber utryghed i byen.

Unge har igen skabt uroligheder i Haslev by.

Derfor sætter politiet tidligt ind for at undgå, at det eskalerer yderligere. Det fortæller Allan Holm, der er vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.

- Vi har konstateret en forøget aktivitet i forhold til kørsel på knallerter, hvor man har kørt en smule hasarderet, siger Allan Holm og fortsætter:

- Det er ikke i det omfang, at vi har fået anmeldelser omkring det, men derfor ønsker vi alligevel at lave en præventiv indsats for at sikre os, at det heller ikke udvikler sig til mere end det.

Artiklen fortsætter under videoen.

01:24

Se eller gense: Sidste år blev Lars Rasmussen tilfældigt overfaldet på vej til arbejde i Haslev af en gruppe unge drenge.

Luk video

Sætter tidligt ind

I weekenden traf politiet flere unge mennesker. Fredag aften var der blandt andet en gruppe unge, som ifølge politiet havde en opførsel, der kunne virke utryghedsskabende.

- Vi ved, hvilken effekt det kan have i forhold til at skabe utryghed. Det er faktisk noget af det, der fylder rigtig meget hos mange borgere – det er sådan noget som knallertkørsel. Og i og med at vi tidligere har haft episoder med unge, der har skabt utryghed, så har vi valgt at sikre os, at vi tager det tidligt i forløbet, så det ikke når at udvikle sig, siger Allan Holm.

Den præventive indsats, som politiet har igangsat i Haslev by, er ikke i samarbejde med kommunen. 

01:35

Se eller gense: De unge udtaler sig om balladen i Haslev by.

Luk video

Læs også Unge spreder utryghed i stationsby: Nu griber politiet ind

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App