Politiet ransagede rockere efter våbentip: Fandt køller, økser og knive

Det var et tip om, at Bandidos-rockere i Næstved havde våben, der førte til, at politiet søndag ransagede deres klubhus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søndag aften gennemførte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en større aktion med rockerklubben Bandidos’ klubhus på Ringstedgade i Næstved.

- Det var vi, fordi vi havde fået et tip om, at der var et våben i klubhuset. I og med vi har erfaringer med rockermiljøet og i særdeleshed også Bandidos fra tidligere, så reagerer vi selvfølgelig på det, når vi får sådan et tip, siger politiinspektør Kim Kliver til TV ØST. 

1462807360_bandidos_digi.jpg
Læs også
Politiet ransager hos Bandidos-rockere i Næstved
1462807360_bandidos_digi.jpg
Læs også
Politiet ransager hos Bandidos-rockere i Næstved

Seks personer anholdt

Men skydevåben fandt politiet ingen af. I stedet fandt de tre trækøller, to økser og to knive på adressen. Seks personer blev anholdt og taget med på politistationen i Næstved til afhøring.

- Det var personer, der var til stede derude, og det skete som et led i den politiforretning, vi lavede.

De blev alle løsladt igen natten til mandag, men er fortsat alle sigtet for overtrædelse af våbenloven.

De seks mænd er i alderen 18 til 41 år. 

Kim Kliver
Læs også
Skyderier i Næstved er opgør mellem Satudarah og Bandidos
Kim Kliver
Læs også
Skyderier i Næstved er opgør mellem Satudarah og Bandidos

Tidligere rockerkonflikter

Næstved har tidligere været centrum for en konflikt mellem Satudarah og Bandidos. I efteråret 2016 blev der flere gange skudt på åben gade i byen.

I 2013 var der også en rockerkonflikt i byen, efter medlemmer af klubben Westside Nation i et brev beskyldte den danske ledelse af Bandidos for at være korrupt og svag.

Uroen fik i en periode politiet til at lukke for adgangen til en bygning på Præstøvej 6B i Næstved, hvor Westside Nation holdt til.


Nyhedsoverblik