Politiet på jagt efter indbrudstyve i Tølløse

Mandag formiddag forsøgte to indbrudstyve at brække et vindue op på en villa i Tølløse. Foto: TV ØST

Mandag formiddag forsøgte to personer at bryde ind i et hus i Tølløse. Politiet søger vidner, der har set gerningsmændene.

Har du set to mistænkelige personer luske rundt i Tølløse?

Så vil politiet gerne høre fra dig.

Klokken 11.12 så en person nemlig to indbrudstyve, der var i fuld gang med at brække et vindue op med et koben. Det lykkedes dog ikke for tyvene at komme ind.

Den ene person beskrives som værende:

  • Mand
  • 15-25 år gammel
  • 190-195 centimeter høj
  • Spinkel
  • Talte dansk
  • Var iført sort dynejakke og et hvidt headset

Den anden person er der ikke et signalement, men anmelderen har forklaret, at han ”havde snavs på det ene ben”.

Politiet vil gerne høre fra alle, der har oplysninger i sagen. De kan kontaktes på telefon 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App