Politiet på bar bund efter racistisk hærværk

Foto: Privatfoto

Efterforskningen af det racistiske hærværk mod den muslimske efterskole i Fuglebjerg står stille. Politiet vil gerne have vidners hjælp i sagen.

Politiet har ingen ide om, hvem der står bag det racistiske hærværk på den muslimske efterskole i Fuglebjerg, der blev begået natten til den 12. august.

Det oplyser Lokalpolitiet i Næstved til TV ØST.

Ved hærværket blev der malet racistiske budskaber og nynazistiske soltegn på mure og vinduer på den muslimske Mina Hindholm Efterskole.

Læs også: Muslimsk efterskole ramt af racistisk hærværk

- Vi har vendt hver en sten i sagen, og vi har indtil videre ikke fundet noget, der kan lede til en gerningsmand, siger Anton Havegård fra Lokalpolitiet i Næstved til TV ØST.

Urolige efter hærværk

Hærværket blev opfattet meget ubehageligt af skolens ansatte og elever, ligesom naboer til efterskolen efter hærværket var bestyrtede.

Vi har vendt hver en sten i sagen, og vi har indtil videre ikke fundet noget, der kan lede til en gerningsmand

Anton Havegård, Lokalpolitiet i Næstved

Læs også: Skole ramt af politisk motiveret hærværk

Politiet har dog også lagt flere kræfter i efterforskningen end normalt, fordi der var tale om politisk motiveret hærværk.

Få spor hæmmer sagen

Arbejdet har dog været hæmmet af, at gerningsmændene ikke har efterladt sig mange spor, og samtidig har undgået at blive filmet af overvågningskameraer ved skolen.

Derfor håber politiet, at nogen udefra vil kan hjælpe med opklaringen.

- Alt det åbenlyse er tjekket. Derfor kræver det hjælp udefra, eksempelvis i form at et tip fra et vidne, hvis vi skal komme videre i sagen, siger Anton Havegård til TV ØST.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App