Politiet opfordrer travle forældre til at sænke farten ved skoler

I forbindelse med skolestarten holder politiet ekstra øje med bilisterne på skolevejene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skolernes sommerferie er ved at være slut, og det betyder mange små, nye og urutinerede trafikanter på vejene.

Derfor skal erfarne trafikanter være ekstra opmærksomme, når de små begynder at bevæge sig ud i trafikken.

I den forbindelse holder politiet derfor et ekstra øje med trafikken omkring skolerne. Det gælder også for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der i går var ude ved ti forskellige skoler for at se, hvordan trafikafviklingen spændte af.

quote Der er stadig en del, der har alt for travlt

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Langt de fleste steder forløb det heldigvis fint og ordentligt. Men der er stadig en del, der har alt for travlt. Så et godt råd: Tag af sted 10 minutter før du plejer, så du i ro og mag kan aflevere dit barn uden at overtræde hverken færdselslov eller almindelige hensyn til dine medmennesker, lyder opfordringen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den landsdækkende indsats gik i gang mandag og varer frem til den 24. august. I de 14 dage vil politiet sikre, at børnene kommer trygt og sikkert i skole.

Fokus på forældrenes trafikale adfærd

Politiet vil have særligt fokus på, at travle forældre overholder de nedsatte fartgrænser omkring skolerne, og at både børn og andre passagerer i bilen er spændt fast, når de ankommer til skolen.

Politiet vil igen i år anvende både manuelle og automatiske kontroller for at medvirke til sikring af skolevejen og skride ind over for trafiksyndere. Desuden vil politiet især fokusere på skolepatruljernes arbejde og forældrenes trafikale adfærd - herunder parkering i forbindelse med aflevering af børn ved skolerne.

Rigspolitiet råder desuden forældrene til at træne børnene i deres daglige vej til skolen


Nyhedsoverblik