Politiet opfordrer borgere til at henvende sig efter skyderi i Næstved

Politiet arbejder på højtryk med efterforskningen af et skyderi søndag eftermiddag i Næstved og opfordrer borgere til at henvende sig i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efterforskningen er mandag morgen fortsat i fuld gang omkring det skyderi, som fandt sted på Mosevej ved boligområdet Mølleparken i Næstved søndag klokken 13.39.

Det fortæller vagtchefen hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi mandag morgen, der ikke har yderligere nyt i sagen. 

quote En af de måder at gøre op med, der bliver skudt i det offentlige rum, det er jo at henvende sig til politiet, og fortælle hvad man har set, således at vi har noget at gå efter.

Kim Kliver, politiinspektør

For man har sat massivt ind, det forklarede politiinspektør Kim Kliver, da TV ØST havde ham igennem på tv live søndag aften. 

- Det er ikke acceptabelt, at man skyder i det offentlige rum, så vi har sat massivt ind. Efterforskerne arbejder på højtryk, - ikke kun det man kan se ude på stedet, men selvfølgelig også på en række andre felter, siger Kim Kliver til TV ØST.

Det var en 22-årig mand, der søndag eftermiddag blev ramt af skud i venstre knæ og højre læg. Skudepisoden fandt sted på Mosevej i Næstved, og den ramte 22-årige skulle efter sigende være flygtet om bag en boligblok og var faldet om på Digevej, hvor han fik lægehjælp.

Politi talstærkt tilstede i Næstved
Læs også
Politi talstærkt til stede - ung mand ramt af skud i boligområde
Politi talstærkt tilstede i Næstved
Læs også
Politi talstærkt til stede - ung mand ramt af skud i boligområde

Flere teorier at arbejde med

Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi har det seneste halvandet år i hele politikredsen haft en række volds- og skudepisoder, som har været banderelaterede. Grupperne Satudarah og Mongols har en konflikt kørende, og det gælder også Satudarah og Bandidos.

Konflikterne har betydet, at politiet indførte visitationszoner i flere byer og forbød bander og rockere at opholde sig i deres klubhuse.

I december var konflikterne dog stilnet så meget af, at politiet ophævede visitationszoner i Nykøbing Falster, Sakskøbing og Maribo.

Desuden fik Bandidos igen lov til at bruge sit klubhus i Næstved, mens Satudarah helt opgav sit klubhus i Maribo.

Politiet kan ikke udelukke, at skudepisoden sømdag aften i Næstved er banderelateret, men de ønsker heller ikke at lægge sig fast på den teori.

- Der er elementer, som peger i retning af, at det kan være banderelateret, men der er også nogle andre informationer, som vi har, der peger i en anden retning. Det er vigtigt, at vi ikke begrænser os i vores efterforskning, siger politiinspektør Kim Kliver.

Har fængslet en masse

I Næstved har der i en længere periode været lagt en dæmper på volds- og skudepisoder, indtil en mand i november 2017 skudt i en lejlighed på Østre Ringvej.

Ifølge politiinspektøren har politiets indsats på området gjort, at man dels har fængslet en del personer, men også at man har sendt et signal til de kriminelle.

- I forbindelse med de skudepisoder, der var været, er det vigtigt at sige, at grunden til vi fik lagt en dæmper på dem er, at vi har fået en hel masse folk fængslet, og vi har også fået nogle dømt for det. I forbindelse med det seneste skyderi i november, har vi også to mænd som er blevet varetægtsfængslede, siger han, og fortsætter:

- Jeg tror på, at den hårde efterforskning og det at vi stiller folk til ansvar for de her konflikscenarier det er væsentligt dæmpende, for det er ikke så sjovt at friste tilværelse i fængslet, man vil hellere agere på gaden, lyder det.

Derfor er efterforskningen omkring skudepisoden søndag også en opgave, som politiet er rustet til at løse.

- Vi trækker på den erfaring, vi har med hvad der skal til, dels for at finde gerningsmændene, men også for at få sat en dæmper på, hvis der er nogen, som mener, de skal ud og hævne det her skyderi. Så vi har en stor opgave foran os, men den kender vi, siger Kim Kliver.

Skud næstved
Læs også
Mand skudt i Næstved: Gerningsmænd flygtede fra stedet
Skud næstved
Læs også
Mand skudt i Næstved: Gerningsmænd flygtede fra stedet

Ring hellere en gang for meget

Men for at komme skudepisoderne til livs er politiet afhængige af, at borgerne henvender sig, forklarer Kim Kliver:

- De personer som har været i området i forbindelse med skyderiet og har set mistænkelige adfærd fra personer, biler eller knallerter, dem vil vi meget gerne høre fra. Man må hellere ringe en gang for meget end en gang for lidt, siger han.

- En af de måder at gøre op med, der bliver skudt i det offentlige rum, det er jo at henvende sig til politiet, og fortælle hvad man har set, således at vi har noget at gå efter.

Har man oplysninger i sagen, kan man ringe til politiet på telefon 1-1-4.

Herunder kan du se indslaget om skyderiet fra søndag aftens udsendelse.

En 22-årig mand blev ramt af skud i begge ben midt i et boligområde. Politiet oplyser, at hans tilstand er stabil.

 

 


Nyhedsoverblik