Politiet tog ingen chancer og hævede med det samme trusselsniveauet i Holbæk, da et vidne oplyste, at der gik en mand rundt med et gevær Valdemar Sejrsvej mod Holbæk Station.
Men trods en massiv eftersøgning fandt politiet ikke frem til manden.
- Vi fik aldrig fat på nogen mand med et våben, men vi tjekkede flere personer, der passede på signalementet, fortæller Martin Hockerup, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, til TV ØST.
Umildbart synes jeg ikke, at folk skal være bange
- Nu arbejder vi videre med sagen, men mere konkret kan jeg ikke være på nuværende tidspunkt, tilføjer vagtchefen.
Jernring omkring retsbygning
Politiet lagde fredag straks en jernring omkring Retten i Holbæk, hvor blandt andet Kundbysagen blev afholdt fredag.
Her fik tilhørerne forbud mod at forlade retssalene, og personer på parkeringspladsen fik besked på at søge ind i retsbygningen. Imens bevogtede betjente med skudsikre veste og automatvåben retten.
Det forhøjet trusselniveau betød desuden, at togdriften gennem byen blev afbrudt, mens politiet gennemsøgte stationen. Heller ikke her var der nogen spor af manden med geværet, derfor blev togdriften genoptaget.
Folk skal ikke være bange
Lørdag vurderer politiet, at manden ikke udgør en trussel.
- Umildbart synes jeg ikke, at folk skal være bange, siger Martin Hockerup.
Politiet vil dog stadig gerne høre fra vidner på telefon 1-1-4, hvis de kan bidrage med oplysninger i sagen.