47-årig forsvundet: Politiet beder om hjælp

En mand fra Stevns har været forsvundet i et døgn. Nu beder politiet offentligheden om hjælp.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Opdatering: Den 47-årige mand er fundet i god behold.

Politiet leder lige nu efter en 47-årig mand, der har været forsvundet siden mandag.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Vores indsatsleder er ude på stedet, og vi har efterlyst manden, fordi har ikke har været set siden i går, siger Charlotte Tornquist, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, og fortsætter:

quote Vi frygter, der kan være sket ham noget

Charlotte Tornquist, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi

- Vi frygter, der kan være sket ham noget, da han har været lidt nedtrykt, og familien ikke har kunne komme i kontakt med ham, da han har efterladt sin mobiltelefon derhjemme.

Indsatte flere hundepatruljer

Ifølge mandens kone blev han sidst set cirka klokken 12.10 mandag eftermiddag. Derfor har politiet iværksat flere eftersøgninger af manden.

- Vi søger i de relevante områder, og der har været nogle lokalkendte betjente ude at søge efter ham hele natten. I går eftermiddags søgte vi efter ham med nogle hundepatruljer, siger Charlotte Tornquist.

Signalement

Manden er 182 cm høj, kronraget, almindelig af bygning, lidt krumrygget.

 

Han var iført: Sortgrå fleecejakke, hvor der står ”Jensen Tømrer og Snedkerfirma” og muligvis en sort bluse med samme tryk, sorte arbejdsbukser, sorte sikkerhedssko.

 

Han er kørende en VW Transporter varebil, koksgrå med registreringsnummer: UM96592

Politiet har blandt andet ledt efter manden ved Møllesø nord for Gjorslev Slot.

Manden kørte ifølge politiet afsted i en koksgrå VW-transporter med alufælge fra årgang 1995. Bilen
har såkaldte papegøjeplader med registreringsnummer UM 96 592 og er ligeledes efterlyst af politiet.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik