Politiet jagter stadig gerningsmænd bag groft hjemmerøveri i Rødby

Politiet er stadig på jagt efter to yngre mænd, der natten til mandag bandt og røvede et ældre ægtepar i Rødby.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et ældre ægtepar på 81 og 83 år lå og sov, da to mænd natten til mandag trængte ind i deres hjem i Rødby på Lolland. Gerningsmændene var kommet ind ved at stille en stige op til et tagvindue, som stod på klem.

Klokken var omkring 04.00, da de to gerningsmænd pludselig stod i ægteparrets lejlighed, der ligger oven på en butik i Østergade. Herefter opstod der ifølge politiet noget tumult, og ægteparret blev bagbundet.

Allerede mandag formiddag blev to gerningsmænd efterlyst. De beskrives som yngre mænd og mellem 180 og 190 centimeter høje. Begge var iført mørkt tøj. Deres ansigter var tildækkede.

Men tirsdag er politiet ikke kommet nærmere i deres jagt på gerningsmændene, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

 
  Foto: Per Rasmussen
hj.jpg
Læs også
Hjemmerøveri i Rødby: Ægtepar bagbundet af maskerede mænd
hj.jpg
Læs også
Hjemmerøveri i Rødby: Ægtepar bagbundet af maskerede mænd

- Vi leder stadig efter gerningsmændene, og vi er ikke umiddelbart på sporet af nogen, siger Ole Hald, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.

Han oplyser, at politiet fortsat efterforsker sagen, og derfor gerne stadig vil høre fra eventuelle vidner, som kan bidrage med oplysninger.

Meget chokerede

De to ofre er ikke kommet noget fysisk til.

- Men de er begge meget chokerede efter at være blevet udsat for sådan en behandling i deres eget hjem, sagde Søren Ravn-Nielsen, vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, mandag til TV ØST.

hjemmerøveri rødby
Læs også
Bekendt efter hjemmerøveri: Det er forfærdeligt
hjemmerøveri rødby
Læs også
Bekendt efter hjemmerøveri: Det er forfærdeligt

Politiet modtog anmeldelsen om røveriet klokken 05.27. Det var ægteparret selv, der kontaktede politiet.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik