Politiet jagter fartsyndere på Sjælland og øerne hele ugen

Politiet gennemfører hele ugen en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Farten dræber. Det siger alle statistikker.

Alene i 2015 var fart en faktor i næsten halvdelen af alle dødsulykker i det år. Derfor sætter alle landets politikredse gang i en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser, der varer hele ugen.

Det oplyser Rigspolitiet.

Formålet med politiets kontrol er at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, og kontrollen foregår primært på uhelds- og hastighedsbelastede vejstrækninger.

quote Det er lykkedes at nedbringe hastigheden på udvalgte landevejsstrækninger, hvor politiet har foretaget særligt målrettede kontroller

Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter

- Høj hastighed kan både være, når man kører hurtigere, end fartgrænsen tillader, eller fordi man kører for hurtigt i forhold til forholdene omkring vejen, udtaler Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter i en pressemeddelelse og fortsætter: 

- Men det er med stor glæde, at vi kan se, at politiets hastighedskontroller virker. Det er lykkedes at nedbringe hastigheden på udvalgte landevejsstrækninger, hvor politiet har foretaget særligt målrettede kontroller, og vi kan se, at hastigheden er faldet betydeligt mere her end på resten af vejnettet, og derfor fortsætter vi det gode arbejde med blandt andet denne kontrol.

Fartkontrol
Læs også
Fartgal bilist kørte 134 kilometer i timen gennem landsby
Fartkontrol
Læs også
Fartgal bilist kørte 134 kilometer i timen gennem landsby

Desuden opretter politiet et præventivt kontroltryk ved kontrol på andre vejstrækninger.

Kontrollen er koordineret med Sikker Trafiks kampagne Sænk farten - en lille smule betyder en hel del

HVORFOR INDSATS MOD HASTIGHED?

  • For høj hastighed vurderes at være den hyppigste årsag til færdselsulykker med alvorlig tilskadekomst og dødsfald.
  • I næsten halvdelen af alle dødsulykker med personbil i 2015 kørte føreren over hastighedsgrænsen.

Kilde: Rigspolitiet.

Nyhedsoverblik