Det vi har sammen

Politiet indstiller brandundersøgelser på Holbæk Sygehus

01:07

Video: Michael Nordborg

Midt- og Vestsjællands Politi har valgt at indstille undersøgelserne af en brand på Holbæk Sygehus.

Politiet har valgt at indstille brandundersøgelserne på Holbæk Sygehus, hvor der natten til onsdag udbrød en voldsom brand, der bredte sig til flere bygninger.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Vi stopper efterforskningen i brandsagen, fordi brandårsagen nærmest er vidnefast, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsrådgiver ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Vi forstår ikke, hvorfor branden pludselig kunne udvikle sig så voldsomt. Det burde ikke kunne lade sig gøre

Lasse E. Hansen, beredskabschef ved Vestsjællands Brandvæsen

- Når der ikke foreligger en straffesag, men der i stedet er tale om en form for teknisk uheld, så er det ikke politiets opgave rent teknisk at undersøge sagen nærmere, tilføjer han.

Både brandvæsnet og sygehusets ansatte har fortalt, branden på Holbæk Sygehus opstod i vaskeriet, hvor det angiveligt en gasdrevet tørretumbler, som startede branden. 

Læs også Her er udfordringerne på Holbæk Sygehus dagen efter branden

Op mod 100 brandfolk og cirka 25 slukningskøretøjer kæmpede med at slukke flammerne, som bredte sig til flere af sygehusets bygninger. I alt ødelagde den omfattende brand fire bygninger på mere end 4.000 kvadratmeter.

Hvorfor kunne branden på sygehuset udvikle sig så hurtigt?

Brandvæsenet afsluttede efterslukningen onsdag aften, og selvom de har haft brandvagter i ruinen natten over, så meldes branden helt slukket.

Selvom politiet har indstillet sin efterforskning, så vil brandvæsenet til gengæld undersøge, hvorfor branden på sygehuset kunne udvikle sig så hurtigt. 

Læs også Brandfolk vil undersøge stedet: Hvordan kunne branden på Holbæk Sygehus sprede sig så hurtigt?

- Vi forstår ikke, hvorfor branden pludselig kunne udvikle sig så voldsomt. Det burde ikke kunne lade sig gøre. Der er en helt række brandværn i bygningen, der skulle forhindre, at det kunne ske. Derfor vil vi nu forsøge at lave en undersøgelse af, om de har svigtet, sagde Lasse E. Hansen, beredskabschef ved Vestsjællands Brandvæsen.

Ingen personer kom til skade ved branden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App