Det vi har sammen

Politiet indleder stor aktion mod indbrud på Sjælland og Lolland-Falster: 50 adresser undersøges

Foto: TV ØST

Politikredse på Sjælland og Task Force Indbrud har iværksat en målrettet og koordineret aktion med et stort antal politifolk mod udpegede personer og lokaliteter.

Mandag morgen iværksatte Task Force Indbrud og politikredsene på Sjælland og Lolland-Falster en målrettet og koordineret aktion med et stort antal politifolk mod udpegede personer, lokaliteter og områder med det formål at skabe størst mulig forstyrrelse i indbrudsmiljøet.

Det oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Aktionen ledes af Task Force Indbrud og lægger sig i kølvandet på en stribe efterforskninger og aktioner mod grupper af personer, der mistænkes for organiseret indbrudskriminalitet og hæleri.

- Vi prøver at gribe mere forstyrrende ind på flere adresser på Sjælland og Lolland-Falster, siger Bent Isager-Nielsen, politiinspektør og leder af Task Force Indbrud, til TV ØST.

Vi prøver at gribe mere forstyrrende ind på flere adresser på Sjælland og Lolland-Falster

Bent Isager-Nielsen, politiinspektør og leder af Task Force Indbrud

Politiet kalder selv den omfattende politiaktion for "Operation Disruption". Den skal skabe størst mulig forstyrrelse i indbrudsmiljøet.

Mere end 50 adresser tjekkes

Politiinspiktøren ønsker ikke at oplyse, hvor mange politibetjente der deltager i dagens aktion, eller hvor mange steder der undersøges.

- Der er rigtig mange politifolk i gang mere end 50 steder lige nu, siger Bent Isager-Nielsen. 

En del personer er allerede varetægtsfængslede eller dømte i disse sager. Det drejer sig både om herboende og tilrejsende kriminelle.

Baggrunden for aktionen er den stigning, der, dog efter nogle års fald, på nuværende tidspunkt, ses på indbrudsområdet på Sjælland og især Nordsjælland.

De enkelte politiaktioner i den koordinerede indsats på Sjælland styres ifølge politiet efter en operationsplan, udarbejdet af TFI i tæt samarbejde med de fem sjællandske politikredse.

Europol hjælper til

Personale fra NEC (Nationalt Efterforsknings Center under Rigspolitiet) deltager også i operationen, blandt andet i forhold til kommunikation med Europol.

Der er rigtig mange politifolk i gang mere end 50 steder lige nu

Bent Isager-Nielsen, politiinspektør og leder af Task Force Indbrud

- Bekæmpelse af indbrud i private hjem er et fokusområde for politiet. Bekæmpelsen sker både ved målrettet efterforskning mod grupper af organiserede kriminelle, men også ved aktioner som denne, hvor formålet er at ramme mere bredt, både operativt, forebyggende og efterforskningsmæssigt, udtaler Bent Isager-Nielsen.

Kontrolbesøg af hoteller, vandrerhjem og campingpladser

Aktionsplanerne er udarbejdet på baggrund af analyser og oplæg i TFI og de enkelte politikredse. Den omfatter kontrolbesøg på kendte opholdsadresser og lokaliteter for omrejsende kriminelle, som hoteller, vandrerhjem, campingpladser og flere private opholdsadresser.

Desuden vil politiets nye system for automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG) anvendes offensivt i dagens operation.

Der foretages der udover ransagninger af særlige adresser og anholdelse af personer, der kan mistænkes for indbrud.

TIP OS

Har du set noget? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Du kan ringe til os på tlf. 55 36 56 56 eller skrive til os på redaktion@tveast.dk. 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App