Det vi har sammen

Politiet gennemfører nu landsdækkende hastighedskontroller

Politiet gennemfører fra den 1. til den 7. maj en landsdækkende hastighedskontrol Foto: Rådet for Sikker Trafik

Politiet gennemfører hele ugen en landsdækkende hastighedskontrol for at nedbringe antallet af dræbte i trafikken.

Hold godt øje med farten. 

For politiet gennemfører fra den 1. til den 7. maj en landsdækkende hastighedskontrol. Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse. 

Kontrollen er koordineret med Sikker Trafiks kampagne "Sænk farten - en lille smule betyder en hel del".

Årsagen er, at der viser sig en klar sammenhæng mellen farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne. Derfor er formålet at nedbringe antallet af dræbte i trafikken, skriver de.

Pas på vejrforholdene

Kontrollen foregår primært på uhelds- og hastighedsbelastede vejstrækninger. Derudover opretholder politiet et såkaldt præventivt kontroltryk ved kontrol på andre vejstrækninger. 

Høj hastighed kan både være, når man kører hurtigere end fartgrænsen tillader, eller fordi man kører for hurtigt i forhold til vejforholdene. De fleste motorvejsulykker sker nemlilg, hvor hastighed er medvirkende årsag, som følge af for eksempel tåge og regn.

Hvorfor indsats mod hastighed?

  • For høj hastighed vurderes at være den hyppigste årsag til færdselsulykker med alvorlig tilskadekomst og dødsfald.
  • I næsten halvdelen af alle dødsulykker med personbil i 2015 kørte føreren over hastighedsgrænsen.
  • I byerne kan selv små hastighedsoverskridelser medføre meget alvorlige personskader hos fodgængere og cyklister, hvis de påkøres.

Kilde: Rigspolitiet

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App