Politiet frigiver billeder: Kan du genkende røveren?

Politiet offentliggør overvågningsbilleder af smykke-røveren fra Sorø i håb om hjælp fra offentligheden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har nu frigivet overvågningsbilleder af den mand, som tirsdag slap væk efter at have begået et væbnet røveri mod en guldsmedeforretning i Sorø.

- Vi har brug for offentlighedens hjælp til at finde gerningsmanden, siger politikommissær Jens Jedig Christiansen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Røveren truede ekspedienten med en pistol og slap afsted med ure og smykker fra butikken.

Umiddelbart efter røveriet efterlyste politiet gerningsmanden i offentligheden, og nu viser de altså også overvågningsbilleder af røveren i håb om at nogen kan genkende ham.

Som man også kan antyde på billederne, så beskriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi gerningsmanden som:

  • Mand
  • 40-50 år
  • Ca. 180 cm. Høj
  • Dansk udseende
  • Kraftig af bygning, skægstubbe, iført grå kasket
  • Han bar grøn fleecetrøje, rød trøje med kinesisk skrift, militærbukser, beige støvler
  • Han medbragte en grøn skuldertaske og bærepose

Politiet hører gerne fra folk, der har set eller hørt noget i sagen, eller som kan genkende røveren på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik