Politiet forstærker indsats efter bølge af bilbrande

Efter den seneste uges bilbrande i Slagelse har politiet oprustet indsatsen i området og ser på sagerne med stor alvor.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For fjerde nat i træk satte ukendte gerningsmænd ild til biler i Slagelse.

Natten til onsdag d. 1. august var det en bil og et kolonihavehus i området omkring Nordbyen, det gik ud over. I løbet af den sidste uge er flere biler brændt ud i samme område. 

quote Det er vigtigt for os at signalere, at det skal være et trygt sted at være

Kim Kliver, politiinspektør, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

De mange brande har nu fået politiet til at øge deres indsats i området, og det sker af flere årsager. Det fortæller politiinspektør Kim Kliver til TV ØST.

- Vi gør flere forskellige ting. Dels er vi mere synligt tilstede i Slagelse. Vi har simpelthen forstærket vores indsats. Og dels så arbejder vi på den ikke så synlige, men lige så vigtige – altså den efterforskningsmæssige del, siger politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Natten til søndag brændte en bil helt ud på en parkeringsplads på Skovsøgade i Slagelse, og natten til mandag gik det ud over en bil på parkeringspladsen ved Autisme Center Vestsjælland på Rosenkildevej. 

Bilbrand i Slagelse
Læs også
For tredje nat i træk brændte biler i Slagelse
Bilbrand i Slagelse
Læs også
For tredje nat i træk brændte biler i Slagelse

Natten til tirsdag gik det ud over to biler på Koldingvej og et skur på Rosenkildevej. Bilbrande har tidligere hærget området. I maj måned i år blev flere biler også brændt af i området. Sidste år blev 40 biler brændt af på fire uger.

Fire sigtede

Politiet ser på sagerne med alvor, og indsatsen i området tjener flere formål, ifølge politiinspektøren.

- Det gør vi fordi, når der sker sådan noget som det her, så er det farligt, og det skal vi gøre noget ved. Vi ser på det med stor alvor. Den anden side af det er, at alle dem, som ikke er involverede i det, de bliver utrygge af det, så det er vigtigt for os at signalere, at det skal være et trygt sted at være, siger Kim Kliver.

I sidste uge anholdt og sigtede politiet fire unge mennesker i sager om bilbrande. Der var dog ikke grundlag for at varetægtsfængsle dem, men Kim Kliver fortæller, at de fortsat er sigtede. 

container_brand.jpg
Læs også
Fire mænd anholdt: Mistænkt for at sætte ild til containere
container_brand.jpg
Læs også
Fire mænd anholdt: Mistænkt for at sætte ild til containere

- Ud fra situation så vurderes det i hvert enkelt tilfælde, om vi kan fremstille dem i grundlovsforhør. Det var der ikke grundlag for i fredags, men vi vil hele tiden arbejde for den mulighed for, at vi kan få taget dem ud af cirkulation. Men det er op til domstolene at vurdere det. Vi kan ikke sige, det er dem, der har lavet det hele, siger Kim Kliver.

Hold øje med pral

Det er sager, hvor politiet særligt er afhængige af vidner, forklarer politiinspektøren.

- Det er nogle gerninger, hvor man hurtigt kan være tilstede og så væk igen. Så det er nogle indsatser, hvor vi i høj grad er nødt til at være tilskyndet af, at nogen også synes, det er uacceptabelt. Det vil sige dem, der ser noget, at de retter henvendelse til os, siger Kim Kliver.

Han forklarer, at der er flere måder, man kan blive vidner i sagen, og i alle tilfælde vil politiet meget gerne kontaktes, hvis man har oplysninger.

- Man kan opdage det på flere måder. Dels ved at nogen fortæller om det, og dels ved at man ser nogen, der har gang i det, eller nogen praler med, at de har gang i det, siger han.

Indsats har fordel

Politiets forstærkede indsats i området samt efterforskningen fortsætter nu. Det betyder samtidig, at politiet kan rykke hurtigt på anmeldelser.

- Vi fortsætter dels den efterforskningsmæssige indsats, men vi fortsætter også med den tryghedsskabende indsats i området, og det har også den fordel, at hvis der kommer de her anmeldelser, så kan vi være meget hurtigt til stede, siger Kim Kliver.

Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Bilbrand i Slagelse
Læs også
Bølge af påsatte brande fortsætter: Politiet søger vidner
Bilbrand i Slagelse
Læs også
Bølge af påsatte brande fortsætter: Politiet søger vidner

Nyhedsoverblik