Fandt skræmmende seddel hos Kundbypige: Planlagde prøvesprængning mod Kvickly

Under en ransagning i huset i Kundby fandt politiet en seddel hos den terrortiltalte pige med overskriften: Bombeangreb mod de vantro.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For første gang hører offentligheden nu fra den unge teenagepige, der siden januar 2016 dage har siddet varetægtsfængslet under mistanke om, at hun ville bombe to sjællandske skoler.

Onsdag begyndte den spektakulære retssag ved Retten ved i Holbæk, og her fremlagde anklagemyndigheden en seddel, som politiet fandt under en ransagning i huset i Kundby hos den dengang 15-årige pige.

På sedlen, der har overskriften bombeangreb mod de vantro, stod der blandt anden Join Islamic State, Jihad, og Gud er stor. Sedlen giver ligeledes en nøje beskrivelse af, hvordan man fremstiller en bombe.

Den beskriver desuden et angreb, som skulle have fundet sted mod Sydskolen i Fårevejle den 8. januar 2016, hvor der var en stor gallafest på skolen. 

Læs også
Statsadvokat vil kræve forvaring i Kundby-sag
Læs også
Statsadvokat vil kræve forvaring i Kundby-sag

- Der er ifølge anklagemyndighedens opfattelse også en tjekliste over de ting, der skulle bruges. Blandt andet står der 'brintoverilte, tjek', siger anklageren.

Det fremgår ifølge BT også af sedlen, at der var planlagt en prøvesprængning mod en Kvickly-butik.

Pigen nægter sig skyldig i anklager om at skulle have planlagt at sprænge bomber på de to skoler.


Nyhedsoverblik