Politiet efterlyser vidner til påsat brand

Sent i nat opstod der brand i en garage ved et ubeboet hus på Lolland. Det er anden brand på samme vej i indenfor kort tid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sent i nat rykkede brandfolk fra Lolland-Falster Brandvæsen ud til en brand i Holeby på Lolland, hvor flammerne havde godt fat i en stor garagebygning.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Branden i garagen, der ligger i tilknytning til et ubeboet hus på Vestervej i Holeby, blev anmeldt klokken 02.19 i nat.

- Vi har opdaget to arnesteder i den store murstensgarage, så vi formoder, at branden er påsat, siger Anders Mikkelsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.

Anden brand på samme vej

Derfor søger politiet nu vidner, som kan opklare sagen.

- Hvis nogen har set personer eller køretøjer i området omkring klokken 02.00 i nat, så vil vi meget gerne høre fra dem, siger Anders Mikkelsen. 

 
  Foto: TV2 ØST
Læs også
Politiet undersøger voldsom brand i etageejendom: Kan være påsat
Læs også
Politiet undersøger voldsom brand i etageejendom: Kan være påsat

For to uger siden opstod der også brand på Vestervej i Holeby. Her så et vidne to unge mænd løbe fra stedet umiddelbart efter, branden opstod.

Man kan kontakte politiet på telefon 1-1-4, hvis man har oplysninger i sagen.


Nyhedsoverblik