Knivrøver fra Næstved fanget efter skarpt politiarbejde

Politiet har fanget den knivrøver, der fredag aften røvede en Fakta-butik på Skallegårdsvej i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er skarpt politiarbejde, der gør, at politiet allerede fredag aften halvanden time efter røveriet kunne fanget knivrøveren, der røvede Fakta på Skallegårdsvej i Næstved.

Det oplyser vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Det er en patrulje, der genkender beskrivelsen og kan genkende ham fra en tidligere ikke kriminel sag. Så det er skarpe politisnuder, der finder frem til ham, siger Mikkel Kjærgaard, vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Fik mobil og cigaretter

Røveriet skete klokken 20, og allerede 21.24 kunne patruljen anholde røveren på hans adresse. 

Den anholdte er dog under den kriminelle lavalder - hvor ung ønsker vagtchefen ikke at oplyse. På grund af den unge alder er det nu de sociale myndigheder, der overtager sagen.

- Det er op til de sociale myndigheder, hvad der skal ske med drengen, siger vagtchefen.

Politiet sendte kort efter røveriet en efterlysning ud efter røveren, der slap afsted med cigaretterne og den ene ansattes mobiltelefon, som han havde truet sig til.

Røveren truede med en mindre kniv.

- Vi ved ikke mere om våbnet, end at det er en mindre kniv, oplyste vagtchef Kent Edvardsen fredag aften.  

Minder om røver fra januar

Tilbage i januar i år blev selvsamme Fakta røvet af en knivrøver, hvor signalementet har visse ligheder med beskrivelsen af gerningsmanden fredag aften. 

Politiet er dog påpasselige med at konkludere, at det er den samme røver.

- Det er op til efterforskningen nu at klarlægge, om der er en sammenhæng, siger vagtchef Mikkel Kjærgaard.

Røveri mod Fakta
Læs også
Stor aktion: Politi leder efter maskeret knivrøver i Næstved
Røveri mod Fakta
Læs også
Stor aktion: Politi leder efter maskeret knivrøver i Næstved

Nyhedsoverblik