Politiet efterlyser gul papegøje

Arkivfoto. Vi har desværre ikke et billede af papegøjen ved hånden.

Den talende, gule papegøje Anton er blevet væk på Holbæk-egnen. Papegøjen efterlyses nu.

Han kan sige Anton, nej og godnat.

Og nu er han blevet væk.

Midt- og Vestsjællands politi efterlyser nu den gule papegøje Anton, der torsdag kort før middag forsvandt fra sit hjem i Holbæk.

Anton er en stor gul og blå papegøje med lang hale. Den beskrives som meget tam.

Papegøjen er desuden ikke meget for at flyve, så derfor er det mystisk, at den ikke er vendt tilbage til sit hjem på Tåstrupvej.

- Vi har ikke hørt noget i sagen, så vi vil gerne høre, hvis nogen har set papegøjen, siger Carsten Andersen til TV ØST med et smil.

Ser man papegøjen Anton, så kontakt politiet på telefon 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App