Politiet efterlyser flugtbilist: Nu jagtes han med hunde

En flugtbilist kørte ind i anden bil og stak af fra stedet. Nu jagter politiet manden med hundepatruljer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En biljagt udviklede sig dramatisk mandag aften.

Kort før klokken 18.00 forsøgte en patrulje fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi at få en mandlig bilist på vej mod Sorø til at standse. Det ønskede bilisten dog ikke, og det udviklede sig til en biljagt.

- Vi eftersætter bilen, men mister ham i et kort øjeblik ude af syne. Da vi ser biler igen, er den kørt sammen med en anden bil, og flugtbilisten er stukket af fra stedet, siger vagtchef Jens Frederiksen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

- Jeg kan ikke sige, hvorfor vi satte efter bilisten, tilføjer vagtchefen.      

Søger vidner

Ulykken skete i rundkørslen ved Elmebjergvej og Nordmarksvej nær Vestmotorvejen i Sorø.

- Nu forsøger vi at finde føreren med hundepatruljer i området.

Politiet har intet signalement af manden, men de hører gerne fra eventuelle vidner, som kan hjælpe med at finde frem til flugtbilisten.

Ingen kom alvorligt til skade ved ulykken.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik