Dreng på cykel påkørt: Politiet efterlyser en sort Volvo V70

Føreren af bilen har påkørt en 15-årig dreng, men kørte videre fra uheldet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 15-årig dreng fik sig noget af en ubehagelig oplevelse, da han var ude på en cykeltur i morges.

Klokken 08:35 blev han påkørt af en bil i Holbæk, men føreren af bilen stak af.

- Volvoen kommer kørende på Rørvangsvej og skal svinge ud på Skagerakvej og rammer cyklisten, så drengen vælter, siger Carsten Andersen, der er vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Heldigvis skete der ikke noget med cyklisten, men hans cykel er ødelagt. Derfor efterlyser politiet nu en sort Volvo V70 med registreringsnummer AB eller AC. 

Føreren af bilen beskrives som en mand på mellem 25-30 år.

- Vi vil gerne i kontakt med føreren af bilen, for man må ikke køre fra et uheld, siger Carsten Andersen.

Hvis man har oplysninger i sagen, skal man kontakte politiet på 1-1-4.


Nyhedsoverblik