Politiet efterlyser to bestemte drenge efter brand på folkeskole

En brand på Frederiksberg Skole i Sorø fik både politi og brandvæsen til at rykke ud onsdag aften. Nu søger politiet vidner i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Både brandvæsen og politi blev onsdag klokken 18.27 kaldt ud til Frederiksberg Skole i Sorø, hvor der var ild på en legeplads.

Flammerne havde fat i nogle skraldespande og paller, der stod i en åben murstensbygning. Tagkonstruktionen blev stærkt skadet, ligesom en parkeret bil blev ødelagt.

quote Vi behandler det som en påsat brand

Jan Nielsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Branden har ikke fået fat i selve skolen, men den har fået i en garage, hvor der holdt en bil, som ikke står til at redde, sagde Jan Nielsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, onsdag aften til TV ØST.

Politiet oplyste onsdag aften, at branden kan være påsat.

udklip.jpg
Læs også
Brand på stor skole kan være påsat
udklip.jpg
Læs også
Brand på stor skole kan være påsat

- Vi behandler det som en påsat brand. Jeg kan ikke fortælle hvorfor, men det er på baggrund af de oplysninger, som brandinspektøren er kommet med, sagde Jan Nielsen.

Blev set løbe fra skolen

Torsdag forsøger politiets teknikere at klarlægge selve brandårsagen og søger i den forbindelse vinder, som kan hjælpe dem i sagen.

Politiet er særligt interesseret i at tale med to drenge, som blev set i området ved skolen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.
Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4. Foto: Sofie Bødker

- To yngre personer med kort hår blev set løbe fra skolen. De må gerne henvende sig til politiet, siger Kurt G Hansen, politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, torsdag.

- Det kan være, de ikke har noget med branden at gøre, men vi vil gerne tale med dem, tilføjer han.

Ingen personer kom til skade ved branden, og skolen kunne torsdag holde åben som normalt.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik